Forsiden

Levnedsberetninger
J1 - J17 er 17 kvinders og deres børns levnedsberetninger fra Janderup 1835-1880.

J1 Ane Kirstine Christensdatter - Mor til Kirstine Christensen født den 25. maj 1839 i Hylderslev
J2 Ane Katrine Andersdatter - Mor til Jørgen Christian Davidsen født den 10.April 1835 i Janderup
J3 Johanne Jensdatter - Mor til Peder Christensen Jensen født den 25. Marts 1837 i Nørhebo
J4 Karen Nielsdatter - Mor til Kirstine Jemine Cecilie Nielsen, født i Hylderslev den 20 marts 1837
J5 Magdalene Nielsdatter - Mor til Christian Ludvig Nielsen (senere Murtfeldt) født den 15. marts 1838
J6 Ane Marie Niels-datter - Mor til Nielsine Marie Nielsen, født 15. september 1851 i Nysogn, Ringkøbing amt
J7 Benedicte Catrine Thomasdatter - Mor til Mette Christine Nielsen, født 13. oktober 1848 i Kærup
J8 Elisabeth Jessen - Mor til Margrethe Cathrine Buthmann, født den 12. juli 1854 i Varde
J9 Johanne Cathrine Boiesdatter - Mor til Ane Sørensen, født den 31. august 1849 i Sønderheboe
J10 Kathrine Marie Nielsdatter - Mor til Niels Jørgensen, født 30. august 1847 på Søvigmark
J11 Maren Nielsdatter - Mor til Christine Nielsen, født 16. marts 1851 på Janderupmark
J12 Ane Ebbesen - Mor til Johannes Ebbesen, født 10. november 1876 i Varde og
                               Henrik Ebbesen født 30. juni 1878 i Varde
J13 Bodil Kirstine Marie Jensen - Mor til Marie Dorthea Hermann, født 19. marts 1875 på Søvigmark
J14 Karen Thøstesen - Mor til Andreas Thøstesen, født 10. maj 1879 i Hylderslev
J15 Mette Kirstine Nielsen - Mor til Jakob Andreas Nielsen, født 23. april 1877 på Søvigmark
J16  Mette Marie Matthiesen - Mor til Johan Matthiesen, født 21.februar 1877 i Kolle, Nebel sogn
J17 Nielsine Madsen - Mor til Rasmus Jørgen Kristian Madsen, født 13. juni 1875 i Janderup
 
J1 Ane Kirstine Christensdatter                                                                                                             Til top
 - mor til Kirstine Christensen født den 25. maj 1839 i Hylderslev

Ane Kirstine blev gravid som tjenestepige hos Farver Schmidt i Varde. Hun fødte hjemme hos forældrene i Hyldeslev. Hun var da 28 år.

Udlagt til barnefader var Christen Therkelsen fra Oxbye. Han var i 1845 daglejer og gift mand i Oksby, Blaavand. Christen Therkelsen var en gift mand, da Ane fødte Kirstine. Men ikke da hun blev gravid med ham. Han blev gift den 24. februar 1839 i Oksby kirke med Mette Nielsdatter, 36 år også af Oksby. Christen var da 31 år.
Det ser ikke ud til, at Ane Kirstine har anlagt faderskabssag mod Christen Therkelsen.

Moderens baggrund
Ane er datter af gårdmand Christen Nielsen og Kirsten Nielsdatter. Hun blev født den 7. september 1811.
I 1834, den 11. november, flyttede Ane Kirstine til Varde. Hun var da 22 år og havde fået tjeneste hos Daniel Bager. (Tilgangslister, Varde Kirkebog 1834) Hun blev i Varde lige indtil fødslen i 1839, men i forskellige pladser.
Før nedkomsten var Ane Kirstine tjenestepige hos farver Schmidt i Varde. Det var her hun kom fra, da hun som 28 årig kom hjem til forældrene en måned før nedkomsten. (Tilgangsliste 1839)
Ane Kirstine kaldte sig kun Ane. Det er som Ane Christensdatter hun er registreret som mor til Kirstine i kirkebogen. Men hun er ved sin egen fødsel registreret som Ane Kirstine.
Det er værd at bemærke sig, at ejeren af Hylderslev Storgård, Hans Friis’ kone, Ane Kirstine Hansdatter, også står fadder til dette uægte barns dåb. Det gør hun også 10 år senere, da Johanne Cathrine Boiesdatters (J9) uægte datter blev døbt.

Efter Fødslen:
Den 12/4 1841 rejste Ane Kirstine Christensdatter , 30 år gammel og som tjenestetyende til Varde igen. Hun havde fået tjenestepigeplads hos Prokurator Guldager. (Varde kirkebog tilgangslister 1841) Det holdt ikke længe. Et halvt år efter, til 1. oktober rejser hun fra Guldager og hjem til Janderup igen. Denne gang har præsten skrevet, at hun er af sognet. (Jævnførselsliste No 16 1839)
Den 16. november 1843 rejser hun igen ud som tjenestepige. Denne gang til Gjørding, 32 år gammel. På et eller andet tidspunkt herefter er hun blevet kæreste med Niels.

Gift
I 1847, den 17. april, blev Ane gift med Niels Jepsen i Vester Nykirke kirke. De slog sig ned i et hus ved Ålbæk mølle i landsbyen Vong. Sammen fik de to døtre.
I 1858 var Ane imidlertid blevet enke. Det ved vi, fordi Ane figurerer i Janderup fattigprotokol fra det år. Da modtog hun nemlig 20 rbd. Fra kommunen: ”til Ane Chr. Christensen for hendes sindssyge Datter, Kirstine Christensen”.
Ane havde fået Kirstine hjem til sig. Og hun fik penge for det. Folketællingen 1860 for Vester Nykirke sogn viser, at Ane var 50, enke, aftægtskone, født i Janderup og boede i et hus ved Ålbæk Mølle. Hun havde to piger på 12 og 9, begge født i Nykirke sogn. Endvidere boede hos hende den 21årige Kirstine Christensen, født i Janderup, der benævnes almisselem.


Barnet
Kirstine blev efter fødslen hjemme hos bedsteforældrene og er i folketællingen 1840 registreret som deres plejebarn. Bedstefaderen er da 64 år og aftægtsmand, bedstemoderen er 62 år. De er på aftægt hos sønnen gårdmand Niels Christensen på 35 og dennes kone Karen Christensen på 32. De har fire børn, to tjenestefolk og en skolelærer, Niels Hansen, boende.
Også i 1845 er Kirstine plejedatter hos bedsteforældrene, der stadigvæk bor i aftægtsboligen.
Men Kirstine bliver ikke ved med at bo hos bedsteforældrene. I 1850 døde hendes mormor, 72 år gammel ”af alderdom”, og i folketællingen 1855 bor Kirstine nu i Jerne sogn som plejebarn hos en gårdmand Jochum Hansen i Nourup. Han var i 1855 38 år, gift og med fire små børn. Kirstine Christensen på 15 år er deres plejebarn fra Janderup.
Kirstine var sindssyg, og det var derfor hun stadigvæk som 15 årig figurerer som plejebarn og det var derfor hendes mor fra 1858 modtog 20 rbd. halvårligt for at have hende boende. Kirstine var da 21 år.
10 år efter kom hun på Janderup og Billums nyoprettede fattiggård, hvor hun boede lige til sin død i 1916.
I trebinds værket” Janderup og Billum sogne” har Knud Jensen skrevet en artikel om fattigvæsenet og de fattige og heri beskrives også nogle af lemmerne på fattiggården. Deriblandt Kirstine.
Hun blev kaldt Tonte Stine, og hun kunne ikke lade være med at rapse småting. Især stoppenåle yndede hun, men også garnnøgler, strømper, der hang til tørre og andet. Disse ting gemte hun i sine strømper. Hun kunne godt blive vanskelig og blev da låst inde på sit kammer. En gang sparkede hun dørfyldningen ud. (side 64)
Hvornår Tonte Stine blev sindssyg – hun kaldes også åndssvag eller fjollet i folketællingerne – fremgår ikke, men hun har åbenbart haft brug for pleje hele sit liv. Først hos bedsteforældrene, så hos en gårdmand i et nabosogn, så hos moderen og til sidst på fattiggården, da en sådan opstod i sognet. Ane fik 40 rbd årligt for at have sin egen datter hos sig, hvilket må siges, at være en pæn betaling på den tid.

 Til top

J2 Ane Katrine Andersdatter
 - mor til Jørgen Christian Davidsen født den 10.April 1835 i Janderup. Død i Janderup den 2. marts 1836 ”Bondebarn af Janderup” (Janderup kirkebog døde Mandkjøn 1836)

Den udlagte barnefader er David Pedersen af Vester Vested sogn.

Ane Katrine fødte i Janderup by. Hun var da 28 år.

Vidner: ”Til Barnefader blev udlagt i Overværelse af Mathis Sørensen, Niels Pedersen; David Pedersen af Vester Vested, Sønder Tadup”
Vidnet Mathis Sørensen var også en af fadderne ved dåben. Han var skrædder i Janderup by.

Moderens baggrund
Ane Katrine viser sig meget svær at identificere. Hun har tilknytning til Janderup, og er højst sandsynlig den samme, som i 1850 bor i Janderup fattighus, er fra sognet og 43 år gammel.(Ft 1850)
Det har imidlertid ikke været muligt at finde denne person i kirkebogen.
Under Konfirmerede piger finder man to Ane Kathrine Andersdatter.
En født i 1802, som datter af Anders Friis, - hvilket ikke passer så godt med alderen. Og en født 1806 i Billum: No 12 Ane Kathrine Andersdatter i Billum, datter af Anders Hansen Gjedberg og Ane, født 12. januar 1806. Konfirmeret 1820, 14 år gammel. Det er imidlertid ikke nogle af disse to, da de begge blev gift ca. 1830. Den ældste i Ovtrup og den anden i Billum sogn. (Sognebøger II s. 105). Ane må altså være født i et andet sogn, selv om hun i 1845 og i 1850 til folketælleren opgiver at være fra Janderup.

I 1834 var en ugift Ane Cathrine ”Tjenesteleddig” hos en husmandsfamilie i et hus i Janderup. Husmanden hedder Thomas Mortensen, 31 år og konen Marie Kirstine Poulsen 33 år. De har to små børn. Ane Katrine er 27 år. (Ft 1834) Dette kunne meget vel være den ”rigtige” Ane Kathrine. Alderen passer, og sandsynligvis er det denne familie Ane Kathrine fødte hos året efter.

Efter fødslen
I 1838 drog Ane Kathrine til Gram sogn som tjenestepige. Derefter kom hun til Varde, og i 1842 er hun tilbage i Janderup, nu 34 år gammel. (Afgangs- og tilgangslister)I 1845 er hun ifølge folketællingen samme år almisselem i Janderup og 38 år gammel. Hun bor i hus med et andet almisselem, Christiane Jensdatter, en 86-årig enke.
Hun boede også i 1850 i Janderup fattighus. Hun var da 43 år gammel, ugift og almisselem, og fra sognet.
Der er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med Ane Kathrine. Først og fremmest hvem var hun? Tilknytningen til Janderup er åbenbar –såvel folketællingerne fra 1845 og frem og ligeledes præsten i tilgangslisten, da hun i 1842 vendte tilbage til Janderup efter et tjenestepigeophold i Varde, angiver at hun var født i Janderup. Men et kig i kirkebogen afslører, at dette ikke var tilfældet. Det forhindrer os i at kende hendes herkomst.
Der er ingen umiddelbar forbindelse at spore mellem fadderne til dåben og den familie, som Ane Kathrine boede hos som ”tjenesteledig” i 1834. Hvad der i øvrigt ligger i den betegnelse er uvis....det indikerer, at hun boede der som indsidderske, men hvad hun levede af fremgår ikke. Hun endte på fattighuset, hvilket fortæller os, at et eller andet var galt med hende.

Barnet
Jørgen Christian døde inden han blev et år. Han døde i Janderup, sandsynligvis hos den bondefamilie, hvor han var født.

 Til top

J3 Johanne Jensdatter
 - mor til Peder Christensen Jensen født den 25. Marts 1837 i Nørhebo

Den udlagte barnefader var soldat Jens Christensen fra Baun i Alslev Sogn. Han var Johannes forlovede.
Hun blev gravid derhjemme, er ikke registreret i afgangslisten på noget tidspunkt. Og hun fødte derhjemme. Da var hun 25 år.
Vidner på udlæggelse af barnefaderen var gaardmændene Peder Hansen og Hans Eskesen i Nørheboe.

Moderens baggrund
Johanne er fra Nørhebo, født den 5. januar 1812 som datter af gårdmand Jens Olesen i Nørhebo (mat. 2)og Anne Sørensdatter. Ifølge sognets afgangslister, har Johanne ikke været i tjeneste uden for sognet.

Bryllup
Johanne blev senere gift med den udlagte barnefader. ”De unge var kærestefolk, men han var indkaldt som soldat, og de nåede ikke at blive gift, inden barnet fødtes.” 1)
Præsten har iøvrigt skrevet forkert i kirkebogen. Den udlagte barnefader hed Jens Pedersen, og ikke Christensen. Navnet Baun er et tilnavn som kom af Baunhøj, stedet han kom fra. Både han og broderen havde dette tilnavn, og de fungerede begge som tømrere i Janderup sogn.
Johanne og Jens Pedersen blev gift den 28. 12. 1839 i Janderup kirke.
De følgende år boede de i et hus i Nørhebo. Huset var Jens Kaas’s hus fra Hyllerslev, som i 1839 blev flyttet hertil i hel tilstand på to vogne, forspændt med otte stude. Jens Pedersen Baun havde betalt 50 Rbd for huset, der var af lerklinet bindingsværk. Jens lejede derpå et stykke agerland på 3-4 tønder for 99 år af svogeren Hans Eskesen, der var gift med Johannes søster. Jens fik ret til en dags tørvegravning om året og lejeafgiften var 2 rbd, 2 mark og 6 2/5 sk. Rede sølv årlig. Senere erhvervede han mat. 12 b og havde nu nok jord til at kunne drive rigtigt landbrug. 2)

Barnet
Her voksede sønnen Peder op, og fra 1844 også lillesøsteren Ane Kirstine.
I 1866 giftede Peder, der blev kaldt Peder Baun, sig, han blev tømrer som sin fader og farfader, og i 74 overtog han skødet på ejendommen, og forældrene kom på aftægt hos ham.

1) Janderup og Billum sogne bd. III s. 177.
2)
Janderup og Billum sogne bd III s. 178.

 Til top

J4 Karen Nielsdatter
- mor til Kirstine Jemine Cecilie Nielsen, født i Hylderslev den 20 marts 1837 og døbt i Varde kirke den 4. april.

Den udlagte barnefader er brænderikarl Christian Thomsen Simonsen i Tønder

Karen Nielsdatter forlod Janderup straks efter fødslen, og fik barnet døbt i Varde. Hverken i Janderup eller Varde kirkebog er angivet moderens alder.
Vidner: ”Angivet som Barnefader Christian Thomsen Simonsen af Varde i Overværelse af Jacob Christensen og Jens Friis, begge af Hyldeslev.”(Janderup kirkebog)
Det er uvist, om den udlagte barnefader var fra tønder eller fra Varde. I Janderup kirkebog opgives han til at være fra Varde. I Varde kirkebog opgives han til at være fra Tønder.
Det er mærkeligt, hvorfor Karen fødte i Janderup og døbte barnet i Varde. Samtlige faddere er fra Varde, hvilket indikerer, at hendes primære tilknytning var hertil. Ligeledes betegner Janderup præst hende i kirkebogen ”Karen Nielsdatter af Varde” (Janderup kirkebog)
Muligvis er Karen blevet gravid som tjenestepige i Janderup sogn. I 1836 ankom en Karen Nielsen til sognet fra Outrup (Tilgangslister Janderup 1836) Hun var da 19 år gammel. Om det er den samme Karen Nielsen vides ikke. I givet ville skulle hun være født omkring 1817.

Moderens baggrund
Det har ikke været muligt at identificere Karen Nielsen. Navnet var så almindeligt, at mulighederne bliver for mange. Bare fra Janderup og Billum sogne, vil der være ikke mindre end fire mulige.
- Og fra Varde er der endnu flere muligheder.

Barnet
I folketælling for Varde by 1845 er der et plejebarn, der passer på navn og alder. Desværre er kun det første fornavn nævnt og ikke efternavnet. Denne Christine er syv år og plejedatter hos en skomagerfamilie i Holgerslippen i Varde by. Skomagerparret har ud over Christine en søn på 9 år. Først i 1850 bliver Kristines eksistens sikkert bekræftet. Da var hun ifølge folketællingen fattiglem i Varde fattiggård: Christine Jermine Cecilie Nielsen, 13, ugift, fattiglem, Janderup sogn.
Fattiggården blev Kirstines hjem. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, men i 1865 vendte hun tilbage til fattiggården, medbringende sine to små uægte børn, Emil og Laurine. Da var hun ifølge protokollen i god helbredstilstand. Hun og børnene blev boende i nogle år Hun var her også i 1870, nu 32 år og fortsat ugift. (Varde folketælling 1870). Men i 1872 fik hun åbenbart nok af at være der. I protokollen er registreret, at hun er ”bortgaaet” og fået tjeneste hos gæstgiver Lassen i Varde. Også hendes børn fik tjenestepladser, da de blev store nok.
Varde fattiggård og nogle af lemmerne der er beskrevet i en artikel af Ole Nørskov Nielsen: Fattiggården på Hjertingvej. Oprettelsen 1844 og en vurdering af forholdene i de første årtier. Varde lokalhistoriske meddelelser nr. 1 1998.

 Til top

J5 Magdalene Nielsdatter
 - mor til Christian Ludvig Nielsen (senere Murtfeldt) født den 15. marts 1838.

Den udlagte barnefader er Niels Pedersen fra Tønder.

Magdalene blev gravid da hun var tjenestepige i Varde hos distriktslæge Rudolf Ludvig Murfeldt og hun fødte hjemme hos forældrene på Nørhebo. Hun var da 19 år.

Moderens baggrund
Magdalene er datter af husmand Niels Mortensen og Karen Nielsdatter.
Hun er født 7. august 1817 på forældrenes husmandssted mat. 4 Aa i Nørhebo. Faderen døde, da hun var fem år gammel, men tre måneder efter, var moren gift igen med Laurids Mathisen, en tjenestekarl fra Hyllested. Foto af huset fra 1912 i Janderup og Billum sogne III s. 239.

Det var husbond, der gjorde Magdalene gravid. I 1834 var Magdalene tjenestepige hos Rudolf Ludvig Murtfeldt, der var 49 år, gift, krigsråd og distriktskirurg. Han var gift med Christiane Koch, 41 år. I hjemmet boede også hans svigermor. Der var to store hjemmeboende sønner: Carl Ludvig Jacob Wilhelm på 20 og Ludvig Christian på 16 år og to tjenestepiger, hvoraf Magdalene på 17 var den ene.
Om sommeren det samme år døde Christiane Koch, tre år efter bliver Magdalene gravid og året efter lille Ludvigs fødsel hænger Murtfeldts svigermor sig, 72 år gammel og ”begravet i Stilhed paa Kirkegaarden” (Varde Kirkebog, døde Kvindkjøn 1839).

Falsk barnefader
Dette er et af de få tilfælde, hvor man med sikkerhed kan sige, at den udlagte barnefader ikke er barnefaderen. Om Niels Pedersen fra Tønder bare er et navn, eller en person, der har modtaget penge for at fungere som barnefader vides ikke. Men den rigtige barnefader vedgik sig senere faderskabet, så derfor ved vi i dag, at det, der står i kirkebogen er forkert.
”Den virkelige barnefader var nemlig krigsråd, distriktskirurg Rudolf Ludwig Murtfeldt i Varde. Han var født i Tyskland og blev sikkert betragtet som en stor mand. Det var ham, der vaccinerede de mange børn i byen og på landet”. (J og B III s. 238) Da han blev far var han 52 år.

Efter fødslen
Magdalene blev husholderske hos Murtfeldt. I Folketællingen 1845 bor han i det samme hus på Skovbogade. Men konen, svigermoderen og de to voksne sønner er borte. I stedet har vi Christian Ludvig på 7 år ”hans Søn” og Magdalene Nielsen på 26 ”hans Huusholderske” og en tyve årig tjenestepige. Der finder man dem også fem år efter. Rudolph er nu 61 år gammel, Christian er 12, Magdalene er 31 og stadig husholderske og hos dem har de en 17-årig tjenestepige og en 34 årig soldat fra Nyborg, Carl Vilhelm boende. (Ft Varde 1850) Sidstnævnte er sandsynligvis Murtfeldts ældste søn. Alder og navn passer så nogenlunde.
I 1851 døde krigsråden og gården i Skovbogade kom på auktion. Der var tilliggende agermark og hede. Indboet omfattede divan med 12 stole, divanbord, kommode, to spilleborde, spejle, klædeskabe, sengesteder, og sengeklæder, en lysekrone, kakkelovne samt kirurgiske instrumenter. Hvor Magdalene eller Ludvig kom hen derpå vides ikke. I 1854 flytter sønnen Ludvig til Ribe, hvor han skulle være kontorist på amtmandskontoret. 1)

Barnet.
Christian Ludvig opholdt sig de første leveår hos mormoderen og hendes mand som ”Pleiesøn” (Ft. 1840) Senere vedkendte Murtfeldt sig drengen, der ved kongelig bevilling fik tillagt efternavnet Murtfeldt og kom til at bo hos sin rigtige far i Varde – og sin mor, der var husholderske samme sted. Her voksede han op.
Ludvig Murtfeldt blev et kendt navn i Varde som en lidt original litterat. Han boede her hele sit liv og døde 1920. (Janderup og Billum sogne bd. III s. 238)
I Ribe Amt Årbøger 1966 har P. Friis skrevet om Ludvig Murtfeldt, som han kendte personligt. Han fortæller at Ludvig voksede op som andre embedsmandssønner, gik i latinskole og drak vin til aftensmaden, som han og faderen indtog alene. Husholdersken har vel spist i køkkenet. Efter skolen fik han ansættelse i Ribe på stiftsamtmandens kontor, derpå jurastudiet i København, hvilket ikke gav en eksamen, men nok til at han slog sig ned som sagførerfuldmægtig i Varde, men det han levede af var at skrive artikler og notitser om livet i byen. Han kaldte sig selv for litterat. 2)

1) P. Friis: Litteraten Ludvig Murtfeldt Ribe amt årbøger 1966 s. 374-75
2)  Ribe Amt Årbøger årg. 1966 s. 371-385)

 Til top

J6 Ane Marie Niels-datter
- mor til Nielsine Marie Nielsen, født 15. september 1851 i Nysogn, Ringkøbing amt.

Den udlagte barnefader er smed Niels Jeppesen i Janderup.
Da Ane blev gravid var hun i tjeneste i Janderup. Hun fødte hjemme hos forældrene i Nysogn.. Hun var da 21 år gammel.

Baggrund
Ane Marie er født i Nørby i Nysogn den 25. Maj 1830. Faderen hed Niels Hansen og var husmand og fisker i Nørby. Moren hed Sidsel Nielsdatter.

Niels Jeppesen var en gift mand. I folketællingen 1850 fremgår det, at han bor i et hus i Janderup. Han var da 45 år gammel, gift og fra Roust, Grimstrup sogn.
Hvordan Ane Marie var løbet ind i Niels Jeppesen, fremgår desværre ikke. Måske var han hendes husbond. Det er ikke specificeret hvor i Janderup Ane Marie var i tjeneste, da hun blev gravid.

Man kan finde Ane Marie i folketællingen 1855 i Nysogn, Nørrevig og Søndervig skoledistrict. Opslag 65. 2. Humus.
Der bor faderen Niels Hansen på 59, husfader og fiskeri. Moren Sidsel Nielsdatter er 57. Hun har en storebror, der også er fisker, hjemmeboende og 31 år. Han hedder Niels Nielsen. Ane Marie er 24 år og også ugift. Derpå en Else Marie Jensdatter på 21, tjenestepige og derpå Hans Sine Nielsdatter, 28 også ugift. Deres datter.
Der var altså hele tre hjemmeboende børn i fiskerfamilie, og de havde også en tjenestepige. Det kan ikke have været et helt fattigt hjem.

Kighoste
Nielsine Marie blev kun 1½ år. Den 13. april 1853 døde hun af kighoste – ligesom mange andre små børn, gjorde i det år. –I alt otte er registreret i Nysogn kirkebog. Der var med andre ord tale om en epedimi. Hun står i Nysogn kirkebog anført som datter af ugifte Ane Marie Nielsdatter, født i Strædehuus i Nørby. Begravet 22. april fra Nysogn kirke.

 Til top

J7 Benedicte Catrine Thomasdatter

Mor til:
Mette Christine Nielsen, født 13. oktober 1848 i Kærup.

Den udlagte barnefader er Niels Olesen fra Borre i Aal sogn. Tre år før var han tjenestekarl på en mindre gård i Broeng, Aal sogn. Hvor de havde mødt hinanden fremgår ikke. Muligvis er han også blevet fæstet i Varde.

Benedicte bliver gravid, da hun er tjenestepige i Varde. Den 7. oktober 1847 var hun blevet fæstet hos S.......r Crone i Varde by. Et år efter tog hun hjem til forældrene i Kærup og fødte Mette Christine, 25 år gammel.
Faderen og to søskende var faddere.

Moderens baggrund
Benedicte blev født den 18. marts 1823. Hun var datter af Husmand og skrædder Thomas Olesen og Mette Madsdatter. De havde 15 tdr. land og et lille hus i Kærup. Han var skrædder og hun var væverske. Der er et billede af huset i Janderup og Billum sogne bd. III s. 32.
Benedicte var som 20-årig og et par år frem tjenestepige i Aal. Måske var det der hun lærte Niels at kende.
I 1847 rejser hun til Varde, hvor hun bliver gravid. I 1848 føder hun Mette Christine hjemme hos forældrene og godt et halvt år efter rejser hun til Ribe og efterlader barnet i Kærup.

Bryllup
Niels og Benedicte blev gift i St. Katharina kirken i Ribe den 18. oktober 1851. Han var da 35 år og hun var 29 år.
Da Bendikte og Niels fik deres andet barn var de blevet gift. Barnet blev født den 7. december 1853 i Ribe med navnet: Mette Marie Christine Olsen. Han var stadigvæk daglejer. Hun var nu 32 år. Alle fadderne var fra Ribe.

Den 29. 10 1855 ankommer Benedicte og Niels til Janderup sogn. Står ikke noget om, hvilke børn de har med. De er gifte, han er daglejer og 39 år. Hun er 33. (Tilgangslisten)
Niels Olesen døde den 5. maj 1857 af en blodstyrtning. Han var da 40 år gammel og på det tidspunkt indsidder hos husmand Thomas Olesen i Kærup, altså hos sin svigerfar. De er altså flyttet hjem til hendes forældre sandsynligvis fordi Niels var syg.


2. bryllup
Af folketællingen 1860 fremgår det, at Benedicte var flyttet. Hun er nu inderste hos enkemand Ole Madsen i Hyllerslev. Han var blevet enkemand to år før 1). Hun var væverske og havde den 7 årige Mette Marie Olesen, født i Ribe hos sig. (Men ikke Mette Kirstine)
Den 31/10 60 bliver de to gift. Hun er da 37 år og han er 59.
Ole havde giftet sig til en større gård med den forrige kone. Havde efterhånden solgt jord og udhuse fra, og kun beholdt det, som han og Benedicte boede i.
De bor sammen ifølge folketællingen i 1870 og 1880, og i 1884 døde Ole. I folketællingen 1880 er Ole 79 år og Benedicte 55. De betegnes aftægtsfolk.

Mette Kirstine
Mette voksede op de første år i sit liv hos morforældrene. Derefter er det usikkert om hun kommer til forældrene, der blev gift i Ribe for en kortere periode. I Janderup folketællingen kan man se, at hun i februar 1855 ikke boede hos bedsteforældrene i Kærup. De to gamle boede alene sammen med datteren Nielsine. Mette er enten hos forældrene i Ribe eller i pleje i Aal. Men til november samme år flytter Benedicte og Niels ind i skrædderhuset. Sandsynligvis havde de de to døtre Mette Kirstine og Mette Marie med sig. Her bor de i hvert fald indtil faderen dør i 1857. I 1858 overtager Thomas Olsens yngste datter Nielsine skrædderhuset.
Hvad der derefter skete med Mette Kirstine ved vi ikke – før hun selv nedkommer med et uægte barn i 1877 (J15)

1) Janderup og Billum sogne bd. III s. 123

 Til top

J8 Elisabeth Jessen
- mor til Margrethe Cathrine Buthmann, født den 12. juli 1854 i Varde

Den udlagte barnefader er Hans Conrad Buthman, i Varde. Han var stenhugger, og fra Holstein.
Da Elisabeth blev gravid var hun tjenestepige i Hylderslev. Gårdejer Claus Johnsen fra Hylderslev er en af fadderne.
Elisabeth Fødte i Varde. Hun var da 26 år.

Moderens baggrund
Elisabet er datter af husmand Jes Lauersen i Bandsboe i Hemmet sogn og Hustru Birthe Iversdatter. Hun blev født 1828.

Bryllup
Elisabeth og den udlagte barnefader blev gift samme dag som barnet blev døbt, nemlig 26. august 1854 i Varde kirke.
De bosatte sig i Kræmmergade i Varde, hvor man finder familien i folketællingen 1860. Hans Conrad var da 39 år og stadigvæk stenhugger. Elisabeth er 30 år og de har to piger på seks og fire år, Margrethe og Bergitte.
I 1880 er de flyttet til Esbjerg. Han var da stadigvæk stenhugger. De ældste børn er nu flyttet hjemmefra, men de har stadigvæk fire hjemmeboende børn, hvoraf den yngste er 7 år.

Barnet
Margrethe voksede op hos sine forældre, og blev den ældste i en stor børneflok.

 Til top

J9 Johanne Cathrine Boiesdatter
 - mor til Ane Sørensen, født den 31. august 1849 i Sønderheboe.

Den udlagte barnefader var ungkarl Søren Nielsen fra Kolle, Nørre Nebel sogn. Han var i 1845 tjenestekarl i Hylleslev hos Ole Madsen. Et lille sted med to tjenestekarle som tyende.

I 1845 var Johanne Cathrine tjenestepige på Storegård i Hylderslev, og indtil hun fødte forlod hun ikke Janderup sogn. Hun blev derfor gravid som tyende i Janderup sogn og tager hjem til forældrene i Sønderheboe, da hun skal føde. Hun er da 26 år.

Moderens baggrund
Johanne blev født i Sønderheboe den 15. februar 1823. Forældrene var husmand Boie Madsen og Karen Pedersdattersdatter i Sønderheboe. Moderen var væverske. Da hun blev konfirmeret tituleres faderen boelsmand. Der var altså tale om et større husmandssted eller en mindre gård.

I 1845 var Johanne tjenestepige på Storegård i Hyllerslev. Den ejedes af Hans Andersen Friis på 53 og dennes kone Anne Kirstine Hansdatter på 55. Ægteskabet var barnløst, men de havde Hans’ søsterdatter Andrea hos sig som plejedatter. Det var dem, der hjalp Johanne da hun blev gravid. I alt var der tre tjenestefolk på gården i 45, men ikke Søren.
Hans Andersen Friis har betydet noget for Johanne. Han var fadder ved hendes dåb, og han var fadder ved hendes datters dåb.

Bryllup
Johanne og den udlagte barnefader blev gift samme dag som deres barn blev døbt, nemlig den 25. september 1849 i Janderup kirke. Han var 25 år og hun 26 år. Hans Andersen Friis og plejedatteren Andrea Hansdatter stod faddere.
De slår sig ned på Storegård i Hylderslev. (Folketælling 1850 s. 11) Den bebos stadigvæk af Hans Andersen Friis, nu 58 år. Hans kone, plejedatteren Andrea, fire tjenestefolk, herunder en pige på 10 år, og hans gamle mor, Maren Friis på 84 år.
Morten Eskesen, skolelæreren, boede i et årstid, 1850-51, hos Hans Friis i Hyllerslev. Han skriver i ” Minder og Udsigter fra 40 Aars Skoleliv”, Odense 1881, lidt om tiden der og om værtsparret Hans og Anne Kirstine. De var ikke religiøse, men gæve, lune og jordnære mennesker. Han kunne godt lide en god historie og en tur på kroen. Hans motto var: ”Naar vi skikker os det bedste vi kan, forlanger Vorherre ikke mere af os”.
Det ser ud til at Søren og Johanne har lejet sig ind på aftægtsboligen. Søren tituleres indsidder, daglejer og soldat. Men alt er streget ud, så sandsynligvis har han ikke været der, mens folketælleren var der. Kan hænde han er i uniformen. Johanne og Ane er der til gengæld.

I maj måned 1851 flytter de alle tre fra sognet. Han tituleres indsidder. Er 27 år og hun er 28 år. Ane nævnes ikke. Ifølge afgangslisten i Janderup kirkebog flytter de til Henne sogn.
Der boede de også i 1855, da folketælleren kom forbi:
Søren var da 31 år og fra Nebel Sogn, husmand og daglejer. Johanne var 32år og Ane 6 år –og påstås at være født i sognet (vi ved bedre!). I samme hus boede også en Abelone Christensen fra Lunde sogn. Hun levede af sin aftægt. Og hendes søn, Christen Andersen på 28 som er ugift. I parentes får han denne betegnelse: (idiot) De bor i et udpræget husområde. Der var 10 huse og 4 gårde i Overfidde. (Opslag 336 i et hus i Overfidde. )

Ane
Undgår at blive betegnet uægte, da forældrene gifter sig samme dag som hun døbes. Hun vokser op de første år sammen med forældrene i et meget fattigt område. Faren var daglejer.

 Til top

J10 Kathrine Marie Nielsdatter
- mor til Niels Jørgensen, født 30. august 1847 på Søvigmark.

Den udlagte barnefader er Skræddermester Christen Jørgensen i Varde.
Fremgår ikke, hvor Kathrine var i tjeneste, da hun blev gravid. Men hun fødte hjemme hos sin mor i et hus på Søvigmark. Da var hun 25 år.

Moderens baggrund
Kathrine er født den 12. juni 1822. Forældrene var husmand Niels Jensen og Cecilie Sørensdatter. De boede i Grydvadhuse i Janderup sogn. Da Kathrine er 10 år dør hendes far. Kathrine og hendes mor boede i nogle år i Hylderslev fattighus. Moren fik fattighjælp resten af sit liv. På et tidspunkt inden 1840 flyttede de til Søvigmark, hvor moren registreres som inderste og spinderske hos sin søster og dennes mand, også en husmand. Der bliver Kathrines mor boende også da svogeren døde og huset blev solgt. Det var her Kathrine kom hjem og fødte Niels.

Bryllup
Kathrine blev gift med den udlagte barnefader. Allerede den 11. december 1847 blev de gift i Varde kirke. Skrædderen var da 37 år gammel og Kathrine var 25 . Forloverne var Strandfoged Lorentz Nielsen og murersvend Peder Jørgensen i Varde. I 1850 bor de sammen alle tre i Holgerstræde i Varde. Christen er da 39 år gammel, skræddermester og også fra Janderup sogn. Kathrine er 27 år og Niels tre år. Ti år efter er de flyttet til Nørregade og de har et lille, et år gammelt plejebarn boende. Niels er også hjemme. Han er da 13 år. I 1870 er de igen flyttet. Denne gang til Brogade. Niels og plejebarnet er der ikke mere, men en datter Ane Cecilie Jørgensen på 10 år bor hos dem.

Niels
Niels blev ret hurtigt gjort til et ægte barn. Allerede tre måneder efter fødslen. Han voksede op hos begge forældre forskellige steder i Varde og gik i skole der.
Han har haft kontakt med mormoderen i Janderup. I hvert tilfælde bliver han gift med datteren til den husmand, der ejede og boede i huset hvori mormoderen også boede. I 1906 boede de i et af de fattige huse i Hyllerslev ”tændpibe” Janderup og Billum sogne bd. (III s. 171) og modtog fattighjælp.

 Til top

J11 Maren Nielsdatter
 - mor til:Christine Nielsen, født 16. marts 1851 på Janderupmark.

Den udlagte barnefader er ungkarl Hans Nielsen af Outrup.

Maren blev gravid i Janderup sogn. I 1846 tog hun som 27 årig som tyende til Aal sogn. Året efter vendte hun tilbage til Janderup og siden da har præsten ikke registreret at hun er flyttet uden for sognet. Hun fødte hjemme hos forældrene i Janderup. Hun var da 31 år gammel.

Moderens baggrund.
Maren var husmands- og daglejerdatter. Forældrene hed Niels Mortensen, kaldt Dejrup, og Dorthea Jørgensdatter. Faren er fra Outrup. Maren er født i 1820 i Janderup.

I folketællingen 1845 tituleres faderen husmand og daglejer. Maren bor hjemme og er 24 år. Der er en lillebror på 12: Niels Jensen Nielsen og et plejebarn på 2 år: Hansine Hansen. Sidstnævnte er sandsynligvis et uægte barn født i Aal, men undfanget i Janderup.
I 1837 købte forældrene mat. 40b på Janderupmark og blev dermed naboer til underskolelæreren Knud Jakobsen. Han var fadder til Christines dåb og forlover sammen med Marens far, da Maren blev gift.
Knud Jakobsen var kollega med Morten Eskesen (”Minder og udsigter fra 40 Aars Skoleliv” Odense 1881), der beskriver Knud Jakobsen meget negativt, - som en, der mest tæskede viden ind i børnene.

Bryllup
Maren bliver gift med en anden end den udlagte barnefader i 1853:
Ugift Fruentimmer (alle de andre hedder Pigen) Maren Nielsdatter 32 Aar gl. v. Janderup By.
Hun blev gift med Ungkarl, Skomager Hans Peter Johannesen, 26 Aar gl. i Kjelst, Billum Sogn.
Forlovere var Niels Mortensen Deirup og Knud Jacobsen. Tillysning begyndt 1. maj 1853.
Maren og skomageren overtog hendes forældres hus samme år som de blev gift. De drev skomagerforretning der med en svend og en lærling.
I folketællingen 1855 bor de der alle, også hendes gamle far. Kirstine står sammen med en Dorthea på 1 år opført som deres børn.

På et tidspunkt dør skrædderen, og huset overtages i 1871 af en Niels Hansen.

Christine
Kristine var kun to år, da moderen giftede sig med en anden mand end hendes fader. Hun indgår i familien som det ældste barn.
Hun blev konfirmeret i 1865. Her indskrev præsten hende i kirkebogen med den udlagte faders navn og gør opmærksom på, at moderen senere blev gift med afdøde skomager Hans Peder Johannesen i Janderup.

 Til top

J12 Ane Ebbesen
- mor til Johannes Ebbesen, født 10. november 1876 i Varde
  og Henrik Ebbesen født 30. juni 1878 i Varde

Den udlagte barnefader er første gang Hans Jakob Rasmussen fra Tommerup i Fyn. Han var i 1870 28 år, udlært smedesvend, men arbejdede som tjenestekarl i Balslev, Fyn.
Den udlagte barnefader anden gang er slagter Heinrich Holmgreen i Varde.

Da Ane blev gravid første gang var hun i tjeneste i Hylderslev. Hun føder i Varde, sandsynligvis hjemme hos forældrene der. De boede Nikolajkirkegade 154, 2.sal. Hun var da 21 år. Fadderne var hendes forældre, Ebbe Johannesen og hustru og søsteren Dorthea Ebbesen i Varde.
Anden gang var Ane i Varde, hvor hun også fødte.

Moderens baggrund
Ane har ingen decideret tilknytning til Janderup sogn. Ikke andet end hun første gang blev gravid her, mens hun var i tjeneste i Hylderslev.
Ane er født i Skrave sogn i Haderslev amt den 11, sept. 1855. Hun var det 5. barn i en stor søskendeflok. Forældrene var fattige. Da Ane blev født i 1855 var faderen husmand i noget, der hed Langsted. Han hed Ebbe Johansen, og moderen Ane Hansdatter var 39 år, da Anna (som der står i kirkebogen) blev født. 1860 boede de i et hus i Føvling, hvor faderen forsøgte at ernære familien af sin jordlod. Det gik ikke. I 1870 er familien flyttet til Varde, hvor faderen er blevet arbejdsmand. Kun Ane og hendes lillesøster boede hjemme da. De var henholdsvis 14 og 12 år.

Tjenestepige
Ane figurerer i Torstrup kirkebog, tilgangslister. Hun var tjenestepige på Nørholm i 1874. Kom dertil 5. 10. Da var hun 19 år gammel. Hun var ankommen fra Billum. Sandsynligvis derefter kommer hun til Hylderslev, på hvilken gård ved vi ikke, men der bliver hun gravid.

Et søskendefænomen
Anes søster Vilhelmine fødte også et uægte barn. Det var to år før Anes det ældste barn, nemlig i 1873. Dette barn hed Christine Petrine Johanne Conradine Johansen. Den udlagte barnefader havde hængt sig ½ år før fødslen. Også Vilhelmine var en meget ung mor. 21 år gammel.

Faderskabssag.
Ane anlagde faderskabssag mod Hans Jakob Rasmussen fra Fyn. Hun tager Johannes under armen og går op til præsten, der skriver en attest på, at Johannes er den han er og er i live den 29. november 1876. Dernæst anmoder hun amtet om, at der må blive begæret faderskabssag an mod den udlagte barnefader. Ribe stiftsamt sender sagen videre til Odense amt, der sender det videre til herredsfogeden. -og den 19. december bliver der nedsat en politiret i Odense Herreds politiret: Sag No 231/1876. Hans Jakob Rasmussen vedkendte sig, at det godt kunne passe, at han var faderen. ”Han erklærede dernæst, at han har et Barn med et andet Fruentimmer til hvilket Barn han maae betale 32 Kroner Aarlig, og at han, der aldeles Intet eier, derfor ikke seer sig i stand til at betale mere end 20 Kroner aarlig til det førnævnte af Ane Ebbesen fødte Barn, og derfor tilbyder han at betale et saadant Beløb fra Barnets Fødsel at regne til det fyldte 14 Aar”. Denne meddelelse sendes til Varde Politiret, der indkalder Ane for at høre, hvad hun siger til det, men hun afslår og udtaler, at hun kun vil være tilfreds med et årligt bidrag på 32 kroner. – Hvilket sendes videre til Fyn. Hvad sagen endte med vides ikke.

Der findes ikke nogle papirer i Ribe Amt eller i politiprotokollerne på, at hun har lagt sag an mod slagteren i Varde.
Herefter forsvinder Ane Ebbesen. Det kan konstateres, at hun ikke blev gift eller fik flere børn i Varde.

Børnene
Både Johannes og Henrik kom til Anes forældre i Varde by. Der var de i 1880. De boede i Nørregade 126 i en lejlighed i baghuset. Ebbe Johansen var da 64 år og arbejdsmand og Ane Johansen var 62 år. Johannes var 3 år, Henrik 2 og begge har betegnelsen ”Pleiesøn”.
I 1883 døde morfaren Ebbe Johansen, 68 år gammel, og det betød opsplitning af familien. I hvert tilfælde er der ingen af dem på den samme adresse i 1890.

Jeg har fundet Johannes Ebbesen i sognebøgerne i Janderup. Johannes blev jo undfanget i Janderup sogn, så sandsynligvis har han været på sognets fattigliste siden bedstefaderen døde i 1883. I Janderup og Billum sognebøger er Johannes omtalt i afsnittet om fattigvæsenet. Han blev sømand, rebslager og ind imellem boede han på Fattiggården. 1)

Johannes Ebbesen er nævnt flere gange i sognerådsprotokollen. F.eks. 10/12 1894, da han benævnes som rebslagersvend, tilbagesendt fra Tyskland, blottet for eksistensmidler.
Vi har et vidne til noget af Johannes’ liv, nemlig Gertrud, fattigbestyreren datter. Ebbesen lærte hende bogstaverne. Han boede i perioder på fattiggården, når han ikke havde hyre. Han svirede en del. En gang havde sognerådet bestemt, at han skulle til Amerika. Man købte billet til ham og sognebestyreren rejste med ham til Hamburg og fik ham ombord på skibet. Men da sognebestyreren sad hjemme og fortalte om rejsen, dukkede Ebbesen op uden for vinduet. Han var gået i land igen, og da rejsepengene ret hurtigt var brugt, var han rejst til Billum igen.
I 1915 blev han hjemsendt til fattiggården fra sygehuset i Fredericia. Han var blevet overfaldet på Fredericia banegård.
Gudrun fortalte, at en kone Marie fra Ølgod med sine fire børn en tid boede på fattiggården. Marie kærstede lidt med Ebbesen.
Lillebroderen, Henrik Ebbesen, har ikke efterladt sig spor.

1) Janderup og Billum sogne bd. II s. 64 og 65.
 

  Til top

J13 Bodil Kirstine Marie Jensen
 - mor til Marie Dorthea Hermann, født 19. marts 1875 på Søvigmark, døbt i Henne kirke 14. maj 1875 ”hvortil Moderen var flyttet” (Janderup kirkebog). Samtlige faddere var fra Overfidde i Henne sogn.

Den udlagte Barnefader er Ungkarl Søren Clausen Hermann i Møgeltønder Bye.
Samme dag blev forældrene gift i Henne kirke.
.
Da Bodil blev gravid var hun i tjeneste i Torstrup sogn. (Henne kirkebog) Det har sandsynligvis været på godset Nørholm, hvor den udlagte barnefader var i tjeneste. Han var ankommet dertil i 1873.
Hun fødte på Søvig Mark, -hun var da 24 år, men rejste straks videre til Henne, Overfidde
Bodil var altså kun i Janderup for at føde.

Moderens baggrund
Jegt har undersøgt Janderup og samtlige nabosogne. Og der er ikke blevet født eller konfirmeret nogen ved hendes navn i årene omkring 1851. Vi kender derfor ikke hendes familiære og geografiske baggrund.

Bryllup
Bodil blev gift med den udlagte barnefader. Samme dag som barnet blev døbt. Det skete i Henne Kirke, hvor præsten skrev at hun opholdt sig i Overfidde. Forlovere var en husmand ved navn Jens Laurgaard Jensen og en gårdmand ved navn Sillasen. Det har ikke været muligt at be- eller afkræfte, at husmanden Jens L. Jensen var Bodils far.
Hvor de efterfølgende slog sig ned, vides ikke. De var ikke i Henne sogn i følge folketællingen 1880.

Barnet
Marie Dorthea er ikke konfirmeret i Henne Kirke. Hun forsvinder sammen med forældrene. Er sandsynligvis flyttet sammen med dem til et andet sogn.

 Til top

J14 Karen Thøstesen
 - mor til Andreas Thøstesen, født 10. maj 1879 i Hylderslev.

Har ikke udlagt nogen barnefader. Heller ikke registreret i Varde Kirkebog. Men på grund af en efterfølgende faderskabssag ved vi, at han hed Niels Nielsen og var skræddersvend i Esbjerg.

Da Karen blev gravid var hun i tjeneste på Varde Sønder mark. Da hun skulle føde kom hun hjem til forældrene i Hylderslev. Hun var da 18 år. 1)

Moderens baggrund
Karen var datter af husmand og Engvandringsmand Christen Andersen Thøstesen og Marteline Lauridsen. 2) Voksede op i Sønderbork, men i 1876 købte og flyttede familien et til et hus i Hylderslev. I ”Janderup og Billum sogne” bd. III, s. 141 er der et billede af dette hus (Mat. 18 Hyllerslev). Karens mor blev syg og døde, og faderen giftede sig i 1888 med enken Maren Sørensen og flyttede hen til hende i et udstykket hus tæt ved Grydvadhuse (Mat. 12 e). 3) Derved kom han til at bo tæt på barnebarnet Andreas, der var plejebarn hos en husmandsfamilie der. I Janderup folketællingen 1880 betegnes Karens far inderste og daglejer i agerbruget.

Faderskabssag
August 1879, Politiretten i Varde.
”Dom i Sagen No 13/1879:
I denne Saag paastaar Pigen Karen Tøstesen af Hyllerslev Skræddersvend Niels Nielsen i Esbjerg med Dom tilpligtet at udrede Alimentationsbidrag til det af hende den 10. Mai d. A udenfor Ægteskab fødte Barn Andreas Tøstesen. Indstævnte har nægtet at kunne være Fader til dette Barn idet han først i Slutningen af October f. A vil have havt Samleie med Karen Thøstesen, og har derfor erklæret ikke at ville bidrage til barnets Underholdning. Barnemoderen har forklaret, hvad Indstævnte har modsagt, at han fra Begyndelsen af August f. A til ? i October Maaned næst efter har havt legemlig Omgang med hende. Sagen vil herefter blive gjort afhængig af Niels Nielsens Ed, saaledes at han vil være at frifinde for Barnemoderens Tiltale, saafremt han med sin efter foregaaende lovlig Omgang inden Retten aflagte Ed tør bekræfte, at han ikke før i Slutningen af October Maaned f. A. har havt legemlig Omgang med Karen Tøstesen. Drister han sig derimod ikke til at aflægge saadan Ed, bør han udrede et saadant aarlig Underholdningsbidrag til det nævnte Barns fyldte 14. Aar som nærmere af Overøvrigheden bestemmes” 4)
Ca. en måned før var begge blevet afhørte. Der fremgår ikke mere end det ovenfor beskrevne, kun at Niels Nielsen ikke har nogen formue, at han for nylig er blevet svend og at han højst kan tjene tre kroner om dagen. 5) Desværre intet om, hvor hun var, da de blev gravide. Han har sandsynligvis været lærling, og er efter endt læretid flyttet til Esbjerg.

Efter fødslen
Karen blev tjenestepige i Varde by. Hos en ung værtshusholderfamilie med to små børn. 6)
I 1901 figurer hun i Varde folketælling som gift vaskekone, bosiddende i Nørregade 12.

Bryllup
Karen blev den 26. november 1882 gift i Janderup kirke med Thomas Hansen Bredkjaer Lauridsen. Hun var da 21 år. Hans far, Laust Chr. Frandsen i Varde og hendes far var forlovere. 7)

Til USA og tilbage igen
Den 21.3. 1885 drog Karen og Thomas til Michigan, Nordamerika. Han var da 27 og arbejdsmand. Hun var 24 og hustru. 8) Her var de i nogle år og her fødte Karen to sønner.
Hvorfor de rejste tilbage til Varde fremgår ikke, men i løbet af 1890’erne vendte de tilbage til Varde by, hvor Karen føder yderligere to døtre. Thomas er børstenbinder og Karen er vaskekone. 9)

Andreas
Andreas blev som helt lille sat i pleje hos en husmand og dennes kone. Hans Lauridsen og Sara Sørensen på henholdsvis 45 og 50 år i 1890. Andreas var da 10 år. De boede i det fattigste område i sognet: Grydvadhuse. Det var mindre ejendomme, der alle var udstykket fra de gamle Hyllerslevgårde. De var oprindelig blevet udstykket i små dele på ca. 20 tdr. land,” mest hede eller overdrev, som bebygges og bebos af en Huusmand, hvoraf faa kan føde sig af samme..” 10)
I følge Janderup folketælling 1880 havde Hans og Sara udover plejebarnet Anders to børn, Karen og Søren Lauridsen på henholdsvis 13 og 10 år. Hans Lauridsen som ”Husfader, ernærer sig af sin Jordlod og er Veimand”. Måske er Hans og Sara i familie med Andreas. Der er navne sammenfald mellem mormorens efternavn, Karens kommende mand og plejefaren.

Andreas Thøstesen gik i Hyllerslev skole i vinterhalvåret 1887-88. Han var da 8 år. Han var meget syg i oktober 1887. Havde et fravær på 26 dage. Var blevet vaccineret af Bloch i 1881.
De næste par år ingen forsømmelser.
Finder ham igen i skoleprotokollen 1890-1901. Her er værgens navn opgivet: Hans Lauridsen, Grydvadhuse. Står der to gange. Første gang er han 10½ Er sommer halvåret nu. Ligeså næste år. Fra maj til september. Der må han være 11 ½.
Han er rykket op og kommet i en ny protokol, som degnen ikke har skrevet årstal i. Samme værge opgivet. Flittigt fremmøde. Er nu 10 år. Har altså gået både vinter som sommerhalvår. Her ved 10 år står der fra januar til maj.
Andreas havde aldrig fravær uden grund. Ved de andre børn er tit angivet som fraværsgrund: Daarligt Vejr.
Pludselig stop. Er vel blevet 14 år. Men ikke noget med udmeldelse. 11)

Anders blev konfirmeret i Janderup kirke, og da var han flyttet fra plejefamilien og var blevet tjenestedreng hos en gårdmand i sognet: Janderup Kirkebog, konfirmerede: Konfirmeret 1. oktober 1893 Andreas Tøstesen, Ugift Karen Tøstesen i Hylderslev. Husbond: Gaardmand Klaus Pedersen i Hylderslev. Han fik karakteren G i Kundskab(de fleste fik mg.) og Mg i Forhold.

1) Moderen tjente Timaaneders Dagen forinden Fødslen paa Varde Sønder Mark. Janderup kirkebog. Fødte mandkjøn 1879.
2) Sønder Bork kirkebog. Fødte qvindkjøn 1861.
3) ”Janderup og Billum sogne bd. III s. 141 og 145.
4) B 84 5192, 1879, p. 131 B – 132 A. Landsarkivet for Nordjylland.
5) B 84 5192, 1879, p. 124 B – 125 A. Landsarkivet for Nordjylland.
6) Vade folketælling 1880.
7) Janderup kirkebog. Corpulerede 188.2
8) Udvandrerbasen, DDD. Statens Arkiver.
9) Varde folketælling 1901.
10) Fra G. Begtrup, ”Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark”, Kbh. 1808. )
      her citeret fra ”Janderup og Billum sogne” bd. III s. 92
11) Hyllerslev Skoleprotokoller 1887-1901.

 Til top

J15 Mette Kirstine Nielsen
 - mor til Jakob Andreas Nielsen, født 23. april 1877 på Søvigmark

Den udlagte barnefader er ungkarl Jakob Andreas Christensen fra Henne sogn.

Mette Kirstine blev (sandsynligvis) gravid i Janderup sogn, idet præsten ikke har angivet et andet sogn for 10 måneders dagen.. Hun fødte barnet på Søvigmark. 29 år gammel.

Moderens baggrund
Mette Kirstine er selv et uægte barn. Hun er født 13. oktober 1848. Forældrene var Benedicte Cathrine Thomasdatter i Kjerup og den udlagte barnefader var Niels Olesen fra Borre i Aal.
Mette vokser de første år af sit liv op hos morforældrene i Kjerup. Bedstefaderen er skrædder og bedstemoderen væver. Hun var der ifølge folketællingen i februar 1850. Da var bedstefaderen Thomas Olesen 56 år. Han kone Mette Madsdatter var 55 år. De havde to børn boende hjemme, Mads og Nielsine Thomsen på 25 og 12 år. Og to plejebørn: Mads N. Madsen 11 år og Mette Kristine Nielsen, to år.
Der er et billede af huset i Janderup og Billum sogne bd. III s. 32. Jordstykket var på 15 tdr. land.
Mens Mette bor hos bedsteforældrene flytter moderen til Ribe, men vender i 1855 tilbage til Janderup. I mellemtiden er hun blevet gift med den udlagte barnefader. (J7)
De flytter ind hos Mettes bedsteforældre og faderen betegnes indsidder og daglejer. Han var sandsynligvis ikke rask. I 1857 dør Mettes far af en blodstyrtning. Mosteren Nielsine overtog i 1858 huset i Kærup.

Husbestyrerinde
Man finder både Mette og Jakob i folketællingen 1880, Henne sogn, 25. hus i Dyreby. Mette er blevet husbestyrerinde hos Jørgen Thomsen, en enkemand på 64 år, som er husmand og fra Lunde sogn.
Mette opgiver til folketælleren at hun er 30(må være 31) og født i Aal. Mette husker åbenbart en barndom i Aal. Måske har hun boet der som barn. Det har ikke været muligt at af- eller bekræfte dette.
Mette betegnes husbestyrerinde, og hun er stadig ugift.
I huset bor ud over Jørgen og Mette en Jørgen Thomsen Jørgensen på 13 år, som er mandens dattersøn. Så kommer Jacob Andreas Nielsen på 2 år, født i Janderup og husholderens søn, og endelig er der en Ane Margrethe Jensen på 1 år, plejedatter og fra Henne sogn.
Det er et udpræget husområde de bor i.
Der er de også 10 år efter. Jørgen Thomsen er nu blevet 73, stadig husmand. Mette Kirstine er 41og husholder. De er fremdeles ugifte. Hans barnebarn er der ikke mere. Men Jakob Andreas Nielsen er nu 12 år og betegnes bare barn. Plejebarnet, Ane Margrethe Jensen er der også, hun er nu 11 år og betegnes logerende. Ser ud som om det er et tofamilieshus de bor i.
Muligvis er Jørgen bror til Mettes mor, Benedicte. De har samme efternavn, men fødestedet er forskelligt.

Jakob
Jakob vokser op hos sin mor og dennes husbond i et husmandskvarter.

 Til top

J16  Mette Marie Matthiesen
- mor til Johan Matthiesen, født 21.februar 1877 i Kolle, Nebel sogn.

Den udlagte barnefader var ungkarl Jens Christen Nielsen af Varde.

Da Mette Marie blev gravid var hun i tjeneste hos A. Jensen (tilgangsliste) i Hylderslev. Her havde hun været siden 1875. Det kan være Storgård, hvis ejer på det tidspunkt hed Ulrich Adolf Bech Jensen.
Da hun skulle føde, tog hun hjem til forældrene i Kolle i Nørre Nebel sogn. Hun var da 26 år.

Moderens baggrund
Mette Marie var husmandsdatter. Født i Hynderup sogn i 1851. Forældrene var Adser Mathiassen Lauridsen og Johanne Pedersdatter af Seistrup. Senere flyttede forældrene til Kolle By, fortsat som husmand.

Bryllup
I 1884 giftede Mette Marie sig med enkemanden Mikkel Eriksen. Konen, Caroline Christine Madsen, var død to år før. Han var husmand og daglejer. Boede i Grydvadhuuse, et af de fattigste steder i Janderup. Han var 48 år ved brylluppet, hun var 33. De boede begge i Grydvadhuse. Forlovere var Klaus M. Pedersen og Anders Johnsen.
I folketællingen 1890 er de der fortsat sammen med tre børn, - men ikke Johan. Hos dem boede en Anton Matthinus Eriksen på 11 år, hvilket højst sandsynligt er hans søn fra det første ægteskab. Derudover havde de to små børn på fire og et år.

Johan
Johan finder man i Kolle by i Nørre Nebel sogn i folketællingen 1880. Han boede hjemme hos mormor og morfar. Morfar, Adser Matthias Lauridsen er 59 år, daglejer og fra Hunderup sogn. Hans kone Johanne Pedersdatter er 55 år. De har en hjemmeboende søn Søren Matthiesen på 11 år og Johan Matthiesen på 3 år: ”deres Pleiesøn”.
Johan var der også i 1890. Nu 13 år og stadigvæk plejesøn. Søren Mathisen (sådan staves de alle) på 21 er der også. Mathis Lauridsen og Johanne Pedersdatter er nu 69 og 65. Han var fra Sejstrup og nu betegnes han husmand. Johan voksede altså op hos bedsteforældrene, hvor han havde været siden han blev født.

 Til top

J17 Nielsine Madsen
 - mor til Rasmus Jørgen Kristian Madsen, født 13. juni 1875 i Janderup

Den udlagte barnefader er Tømrersvend Rasmus Jørgen Christiansen i Varde by.

Moderen havde ophold i Varde 10 Mdrs. dagen før nedkomsten (Varde kirkebog)
Hun fødte i Janderup. Hun var da 26 år gammel.

Moderens baggrund
Nicoline er ikke fra Janderup. Hun er født i Brøndum sogn, i Brøndum fattighus, og der voksede hun op. Forældrene er Almisselem Mads Sørensen og Hustru Anne Katrine Møller i Astrups fattighus.

Bryllup
Nielsine blev året efter fødslen i Varde kirke gift med den udlagte barnefader. De boede begge i Varde på det tidspunkt. Han er stadig tømrer. Ingen af deres forældre er forlovere ved vielsen. Han er søn af en indsidder. Altså begge fra de mindste kår.
I 1890 bor familien stadig sammen i Varde. Den er vokset betydelig: Hun var i 1890 41 år. Han var 49 år og tømrersvend. Sammen har de fem børn, hvoraf den ældste hedder Kristian og er 14 år gammel. Rasmus Jørgen Kristian blev altså kaldt Kristian. Og som den eneste af børnene født i Janderup. De andre er født i Varde, og alle hedder de Christiansen til efternavn, også Kristian. Hans efternavn er altså blevet ændret.

Rasmus
Rasmus Jørgen Kristian voksede op ved begge forældrene, der et år efter hans fødsel blev gift. Han er det ældste barn, der i 1890 tæller en flok på 5 børn. Og de hedder alle det samme til efternavn: Christiansen. Det uægte barn er helt væk.