Forsiden

Levnedsberetninger
S1 - S12 er 12 kvinders og deres børns levnedsberetninger fra Sct. Hans i 1830’erne

S1 Ane Kirstine Christensdatter - Mor til Ane Marie Jensdatter, født 12. december 1839 i Bagterp
S2 Ane Margrethe Nielsdatter - Mor til Anders Christensen. Født den 8. januar 1838 i Krustrup
S3 Ane Marie Jensdatter - Mor til Else Marie Thomasdatter, født den 24. september i 1839 i Bagterp
S4 Ane Marie Pedersdatter - Mor til Peter Andreas Svendsen født 1. nov. 1837 på gården Gold på Aastrup mark
                                           - og Nicolai Svendsen født 17. juni 1839 i Bagterp
                                           - og Hans Peter Iversen født 25. maj 1843 i Bagterp
S5 Johanne Jensdatter - Mor til Martha Marie Pedersdatter født 23. juni 1836 i Bagterp
S6 Kirsten Marie Larsdatter - Mor til barn, der døde inden dåb. Født  12. sept. 1839 i Bagterp
S7 Kirsten Sørensdatter - Mor til Ane Kirstine Jensdatter. Født den 15. januar 1837
S8 Kirstine Pedersdatter - Peder Jensen født 29. august 1835 i Gjurup
S9 Margrethe Thomasdatter - Mor til Thomas Christian Pedersen, født i Gjurup den 12.april 1836
S10 Marianne Larsdatter - Mor til Ole Christian Jensen, født den 23. juli 1838 i Bagterp
S11 Mariane Pedersdatter - Mor til Mette Kirstine Nielsdatter født 10. marts 1837
S12 Mette Marie Hansdatter - Mor til Ane Kirstine Frederiksdatter, født 16. marts 1838
 
S1 Ane Kirstine Christensdatter                                                                                                            Til top
 - mor til Ane Marie Jensdatter, født 12. december 1839 i Bagterp

Den udlagte barnefader er Jens Rasmussen fra Løkken.
Ane Kirstine blev gravid mens hun var i tjeneste i hos O. Jensen i Løkken. Hun rejste derfra den 25. Maj 1839 og direkte hjem til Bagterp.(Furreby kirkebog afgangsliste)
Ane Kirstine fødte hjemme hos faderen og søsteren i Bagterp. Hun var da 27 år gammel.

Moderens baggrund
Ane Kirstine stammer fra Bagterp. Hun er født den 19. juni 1812. Hun er datter af husmand Christen Nielsen Lyngbye og hustru Karen Jensdatter af Bagterp. Det er et af de fattigste områder i sognet med mange fattiglemmer, plejebørn, inderste og uægte børn. Ane Kirstine blev konfirmeret i Sankt Hans i 1827. Da betegnes faderen også husmand.
Ane Kirstine er ikke i hjemmet i 1834, er vel ude at tjene. (Ft.1834) Men hendes far og mor er der. 61 og 64 år gamle. Han står stadig som husmand. Derudover bor hos dem som inderste, deres datter Else Christensdatter, 31 år, med hendes uægte barn, Karen Marie Jensdatter på 7 år. Folketælleren betegner Karen Marie ”plejebarn”. Ane Kirstines søster Else ”spinder for Folk”. Else har været gravid, da folketælleren kom forbi. I hvert tilfælde fødte hun i 1834 endnu en uægte datter, nemlig Kirsten Marie Pedersdatter.
I folketællingen 1845 bor søsteren Else stadig i huset, med det yngste barn på 11 år. Hun spinder fortsat.
Ane Kirstine var kommet til Løkken i november 1838. Hun kom fra Berg i Hjørring. (Tilgangsliste Furreby)

Efter fødslen
Ane Kirstine boede den første tid efter fødslen hjemme hos forældrene sammen med den lille. Foruden dem bor den gamle far der på 70 år og søsteren, der nu havde to uægte børn. (Ft. 1840)
Men Ane Kirstine og Ane Marie blev ikke hjemme. Ane Kirstine kom i tjeneste igen og Ane Mare blev plejebarn for betaling syv huse væk. Det var hos den 50-årige murer Peder Matthiassen, der også stod fadder da Ane Marie blev døbt.
Peder har fået penge af fattigvæsenet for at have Ane Marie i pleje. Hans kone var 54 år og de havde to store hjemmeboende børn, på 14 og 11 år. (Ft. 1845)

Gift
Ane Kirstine blev gift med Anders Jensen den 25. juli 1845 i Skt. Hans kirke. Han var husmand og daglejer i Bagterp. Ifølge folketællingen 1850 bor de i et hus i Bagterp , fire huse væk fra søsteren Else. Han er 29 år og fra Vraae sogn. Hun er 33(?)- (Også søsteren Else har svært ved at tælle. Hun har opgivet at være 38 år. ) De har tre børn: Ane Marie Jensdatter på 11, Jens Christian Andersen på 4 og Mads Christian Andersen på 2. Alle tre betegnes ”deres Børn”

Barnet
Ane Marie var først hos moderen i dennes barndomshjem, derpå blev hun plejebarn for betaling et par huse væk, og endelig kom hun hjem til moderen og hendes stedfader at bo, som den ældste i søskendeflokken.
Ane Marie blev konfirmeret tre år efter hendes jævnaldrende, nemlig i 1856, 17 år gammel. Hun er da hjemme i Bagterp. Forældrene er ”ugifte Ane Kirstine Christensdatter /nu gift med Huusmand Anders Jensen af Bagterp/med Ungkarl Jens Rasmussen Løkken”. Kirkebogen 1856)
Ane Marie fik kun mdl. i kundskab og godt i opførsel..

 Til top

S2 Ane Margrethe Nielsdatter
 - mor til Anders Christensen. Født den 8. januar 1838 i Krustrup

Den udlagte barnefader er ungkarl og tjenestekarl Christen Andersen, som hun havde kendt i mindst fire år.
Ane Margrethe var tjenestepige i Hjørring eller nærmeste omegn, da hun blev gravid.
Da Ane Margrethe fødte var hun indsidder i Krustrup. Hun var da 31 år.

Moderens baggrund
Ane Margrethe er født den 2. februar 1806 i Uggerby sogn. Hun er datter af husmand Niels Andersen Risager og Dorthe Pedersdatter. Hendes mor døde inden hendes konfirmation i Uggerby kirke1821. (Uggerby kirkebog)
Ane Margrethe var ude at tjene mange steder i Nordjylland. I 1834 var hun tjenestepige hos en købmand i Hjørring. De var i alt 6 tjenestefolk, deriblandt hende og Christen Andersen.

Efter fødslen
Ane Margrethe kom ud at tjene igen. I begyndelsen af 1840’ erne er hun således tjenestepige på Voergaard (Voer Ft. 1840), og det samme er en 11 år yngre mand, Niels Rasmussen, som hun bliver kæreste med og som hun bliver gravid med.

Bryllup
De to bliver gift den 5. marts 1845 i Voer kirke. Forlovere er ladefogden på Voergård og Niels’ far.
De slår sig ned i Albæk sogn, hvor han kommer fra. Først som indsiddere, men senere får de et husmandssted i Dronninglund sogn, hvor de også har hans mor boende som indsidder.
Tre måneder efter brylluppet føder Anne Margrethe endnu en dreng, nemlig Jeppe Peder Nielsen.(Albæk kirkebog 1845)
I 1850 bor Anders også hos dem. Han er 12 år og betegnes som ”Deres Barn” selvom efternavnet stadigvæk er Christensen. Stedfaderen Niels er nu 37 år, husmand og tømmermand. (Dronninglund sogn, Thorup by Ft. 1850)

Barnet
Anders blev sandsynligvis plejebarn hos en gårdmand i Horne. Dansk Demografisk Database, DDD viser, at der i 1845 boede en 8-årig Anders Christensen i en gårdmandsfamilie i Horne. Denne dreng opgives til at være født i Sct. Olai sogn, som Sct. Hans indgår kommunefællesskab og dermed også fattigvæsensudgifter med.
Senere kommer Anders hjem til sin mor og stedfader at bo.

 Til top

S3 Ane Marie Jensdatter
 - mor til Else Marie Thomasdatter, født den 24. september i 1839 i Bagterp

Den udlagte barnefader var hendes forlovede Thomas Christian Christensen fra Thornby.

Ane Marie boede hjemme hos moderen og stedfaderen, Holtet i Bagterp, da hun fødte. Hun var da 26 år.

Moderens baggrund
Ane Marie er gårdmandsdatter. f. 14. 10. 1813. Faderen hed Jens Clausen, men han døde et par år efter Ane Maries fødsel. Moren, Maren Sørensdatter, giftede sig derpå med Peder Jensen Holtet og på denne slægtsgård i Bagterp er Ane Marie vokset op.

To måneder efter barnets fødsel, nemlig den 29. november 1839 giftede Ane Marie og Thomas sig. Og i folketællingen 1840 kan man se, at de boede sammen hos hendes forældre (stedfar) på Holtet.

Ifølge slægtsbogen
Denne slægt har fået skrevet sin slægtskrønike:
Thomas Holt: Selvejergaardmand Peder Jensen Holtets Slægt. 1934.
Forfatteren kalder den udlagte barnefader for Thomas Holmen:
s. 39 Thomas Holmen var en Livgut, høj, slank og smuk; han var Tømrer og stammede fra Tornby; de blev gift og havde to (!) børn sammen. Sønnen, Peder Holmen, var først mejeriforpagter, blev senere Proprietær.......smuk; men han var af svag karakter, blev grebet af Hovmod, og på grund sine selskabelige Egenskaber kom han mellem Mennesker, der levede deres Liv på Overfladen.....
Datteren Else Thomsen, førte en omflakkende Tilværelse, efter at hun var bleven gift. Hun havde inden ægteskabet en Datter, der hed Stine, som blev gift med afdøde Morten Kjølbye.......
Faderen og Sønnen lignede hinanden i deres Egenskaber. Thomas Holmens fine Væsen og hans Tilbøjelighed til Kvinder førte til, at han og Ane Marie blev skilt, men de giftede sig igen det første de kunne. Thomas Holmen boede. medens han var gift anden Gang, i Hov, hvor han var Gaardmand...............
Ane Marie blev i 1849 anden gang gift med Thomas Høyrup, Broder til den rige Købmand Hans Høyrup paa Torvet i Hjørring. De fik et Boelsted paa Vandsted Mark. Thomas Høyrup blev en del forfalden til Drik, og Ægteskabet blev næppe lykkeligt. Ane Marie havde ingen børn i andet Ægteskab. Indlederen mindes fra den Tid, han passede Skolens Køer ved Græsleje paa Vandsted Mark (Vanggaards Lod), Ane Marie som en overmaade gæstmild og venlig Kone, Medens Thomas Høyrup var noget mut og tvær."

Barnet
Else Marie boede hos bedsteforældrene i folketællingen 1845. Hun var da 6 år gammel. Moderen er der også. Det har altså været efter at hun blev skilt og før hun blev gift igen.
I folketællingen 1850 bor Thomas Høyrup og Ane Marie Jensdatter på et husmandssted ude på Vandstedmark. Men der er ingen Else Marie. Hun er altså ikke fulgt med moderen ind i ægteskabet.
Hun er heller ikke hos bedsteforældrene, -i det hele taget ikke i Sct. Hans sogn.
Else Marie Thomasdatter blev konfirmeret i St. Olai kirke 1853. Også her er hun registreret som datter af ugifte Ane Marie Jensdatter. Else fik ikke det bedste vidnesbyrd med sig: Hun fik tg i kundskab og ligesom alle de andre mg i opførsel.

 Til top

S4 Ane Marie Pedersdatter
 - mor til Peter Andreas Svendsen født 1. nov. 1837 på gården Gold på Aastrup mark
 - og Nicolai Svendsen født 17. juni 1839 i Bagterp
 - og Hans Peter Iversen født 25. maj 1843 i Bagterp

Den udlagte barnefader til de to ældste børn er ungkarl og tjenestekarl Svend Pedersen.
Ane Marie var forlovet med faderen til det tredie barn, husmand og enkemand Iver Poul Hansen fra Bagterp.

Da Ane Marie Pedersdatter blev gravid første gang var hun sandsynligvis tjenestepige på Aastrup. Der var hun tjenestepige i 1834, på det tidspunkt 26 år gammel. (Ft. 1834)
Da Ane Marie fødte første gang gjorde hun det i nærheden af Aastrup, nemlig på den lille gård Gold. Hun var da 29 år gammel.
Da hun fødte 2. gang var det som indsidder i et hus i Bagterp. Hun var da 31 år gammel.
Da hun fødte tredie gang var det hjemme hos hendes forlovede i Bagterp. Hun var da 35 år.

Moderens baggrund
Ane Marie var husmandsdatter fra Rønneberg i Vrejlev sogn. Forældrene var husmand Peder Madsen og Ane Sørensdatter. Hun blev døbt den 9. okt 1808.

Gården Gold
Ane Marie fødte sit første barn på gården Gold tæt ved Aastrup hovedgård. At det var en lille gård fremgår derved, at den i nogle folketælllinger figurerer som et boelsted. Navnet varierer også. Nogle gange kaldes den Gold, andre gange Golde. Det var et sted, hvor mange uægte børn havde set det første lys.
I kirkebogen står der udtrykkeligt, at hun ikke var fastboende på Gold:”Ane Marie Pedersdatter for Tiden i Gold.”

Indsidderske
Ane Marie blev indsidder i Bagterp hos Ole Hansen, som i 1840 var 38 år, husmand og daglejer og gift med Else Pedersdatter på 60. Ane Marie lever af håndgerning, og børnene Peter Andreas på tre år og Nicolai på et år bor hos hende. (Ft. 1840)
Ane Marie har givetvis passet Ole Hansens gamle kone. I hvert fald kan jeg af fattigprotokollen A4024 s. 71 se, at hun i 1844 modtog penge fra fattigvæsenet for udlæg til Ole Hansens kone: ”Betalt Iver Poul Hansens Hustrue for Ole Hansens Kone efter Qvittering”.

Gift
Ane Marie blev gift med det tredje barns far, en enkemand fra Bagterp by, husmand Iver Poul Hansen, som selv havde ægtet en enkekone, der nu var død. De blev gift den 18. august 1843, ca. tre måneder efter deres fælles barn var blevet født. Han var da 63 år gammel og hun var 35. Samme år var brudgommen blevet enkemand. Ivers kone var 84 år, da hun døde, og havde da været blind i 8 år. (Oplysning under begravede kvinder: 24. Marts 1843: Mette Johanne Nielsdatter)- Da konen døde var Anne Marie i 8. måned.

Børnene
Nicolai, det andet barn, blev kun 8 måneder gammel. Han døde den 15. februar 1840.
Peter Andreas, det ældste barn, fulgte sin mor. Og da hun blev gift flyttede han med ind hos stedfaderen.. Det er ikke sikkert, at Peter Andreas har haft det let. I hvert fald har Iver overfor folketælleren i 1845 betegnet Peter Andreas som ”hendes uægte Barn” I modsætning til de små søskende, Hans Peter Iversen, som jo i virkeligheden også er født uden for ægteskab, og Johanne Iversdatter på henholdsvis 2 og 1 år. De betegnes ”deres Ægte Barn”. – Det kan dog være folketællerens egen udlægning.

I folketællingen 1850 er dette ændret. Her står der ud for Peter Andreas Svendsen 13 år, Hans Peter Iversen 7 år og Johanne Iversdatter 6 år ”deres Børn”. Iver Poul Hansen er nu 70 år, fra Rubjerg og Gaardmand. Det er sikkert gået fremad for ham, eller også skifter det med folketælleren. I 1834 figurerer han i folketællingen som gårdmand, i 1840 som husmand og i 1850 som gårdmand igen. Han er nu 70 år og Ane Marie er 42.

I folketællingen 1855 er Peter Andreas der ikke mere. Stedfaderen Iver er nu blevet aftægtsmand og han er 75 år gammel. Han har solgt gården til Anders Chr. Larsen på 28. Denne er gift med Dorthe Kirstine Larsd på 31 år og fra Vrejlev ligesom Ane Marie. Denne Dorthe har et uægte barn med ind i ægteskabet. En Anthon, der betegnes ”Konens Barn”. Så historien gentager sig. Ane Marie Pedersdatter er stadigvæk Ivers Kone. Hun er nu 47 år. Hans Peter og Johanne er 12 og 11 år.

I folketællingen 1860 er ingen af børnene der mere. Og heller ikke Iver Poul Hansen. Ane Marie er 52 år, enke og aftægtskone. Men hun bor ikke alene. Hos hende bor Svend Pedersen på 50 år, ugift, fra Maarup og Daglejer. Det kunne være den udlagte barnefader til de to første børn.
Der er kommet en anden ejer på gården, en ung Anders Thomsen med kone og barn. Det ser ud til, at gården er nabo til skolen, og derefter kommer et hus med to ugifte mødre med hver deres lille barn. Den ene er daglejerske, den anden er syerske. Sidste bor hos sin enkemor, der er væverske. Det er med andre ord et fattigt område.

I folketællingen 1870 er Ane Marie der stadigvæk, på aftægt og 62 år. Svend Pedersen er der ikke mere, men det er til gengæld hendes ældste søn, Peter Andreas Svendsen. Han er 32 år, logerende og arbejdsmand. Hos dem bor to små ”slægtninge”: Ida Pauline Marie Iversen på 4 år og Laure Henriette Iversen på 1 år. Det viser sig at være datterens, Johanne Iversens to uægte børn. Den første havde hun med en Lars Chr. Ejlersen, den anden med en Anders Jensen.

I folketællingen 1880 er Ida Marie Iversen 14 år og tjenestepige i sognet. Laura Henriette er 11 og bor hos Ane Marie, som selv er 71 år og aftægtskone. Hos dem bor også Johannes yngste barn, Christen Frederik Christensen. Hun nåede at føde tre uægte børn, hvorpå hun rejste til USA og efterlod børnene hos sin mor.
Huset er delt op i to husstande. I den anden bor Else Marie Larsen, husmandskone med de to børn, nemlig Jens Peter Svendsen og Nikolai Svendsen. Det er Ane Maries ældste søns (Peter Andreas Svendsen) kone og to børn. (Se S 67)
Man lægger mærke til, at han har opkaldt det ene barn efter sin døde bror. Han kan næppe selv have haft nogen erindring om ham. Det må være Ane Marie, der har fortalt om ham. Må have gjort indtryk, betydet noget.

Børnene som voksne
Anne Maries yngste, og eneste ægtefødte barn, Johanne Iversen, forlod sognet 11.6. 1873, 29 år gammel og mor til tre uægte børn. Hun skulle til Philadelfia i Staten Pennesylvania, hendes stilling var tjenestepige. Børnene forblev hos Ane Marie.

To år efter, i 1875, forlod også det tredje barn, Hans Peter Iversen, , St. Hans sogn og satte næsen mod New York City. Han havde stillingen: Indsidder og var da 32 år gammel. (Dansk Demografisk Database, Udvandrerarkivet.)
Hans Peter Iversen var i 1871 blevet gift med Else Marie Christensen. (S 66). Han var på det tidspunkt tjenestekarl på Vanggaard. En uge efter blev hans datter, Pouline født. Da var Else Marie indsidder på Guldager Hede. Fire år efter rejste han som nævnt til USA og efterlod Else Marie i Bagterp, forsørget af Sct. Hans fattigvæsen.

Det ældste barn Peter Andreas kom også, sammen med hele familien, under fattigvæsenet, og da sognet fik en fattiggård, flyttede de derind. Se mere under Else Marie Larsen, S 67.

 Til top

S5 Johanne Jensdatter
 - mor til Martha Marie Pedersdatter født 23. juni 1836 i Bagterp

Den udlagte barnefader er tjenestekarl Peder Christensen tjenend hos Gmd. Søren Putheden i N..Harritslev.

I 1833 havde Johanne været tjenestepige på Vanggaard. Derfra kommer hun til Harritslev at tjene. (Harritslev kirkebog tilgangsliste). Sandsynligvis var det der, hun blev gravid. Hun fødte hjemme hos faderen i Bagterp. Hun var da 26 år.

Moderens baggrund
Johanne er husmandsdatter fra Bagterp, født 15. juli 1810. Forældrene kom oprindeligt fra Raabjerg, men på et tidpunkt inden Johannes konfirmation, flyttede familien til Bagterp. Faderen hed Jens Christensen og moderen Birgithe Larsdatter. Johanne blev konfirmeret i Sct. Hans kirke i 1826. I 1845 er faderen indsidder og daglejer, 66 år gammel. Hans kone hedder nu Mette Madsdatter, er fra Mygdahl og 71 år.

Efter fødslen
Johanne kommer hurtigt i arbejde igen . 1. december 1836 er hun i gang igen på Hæstrup Mølle
I 1840 boede Johanne hjemme i Bagterp igen. Men uden Martha Marie.
Faren Jens er 60 år og huusmand- lever af sin Jordlod og Johanne er 30 år.
Hos dem bor en Christen Christensen på 80, ugift og almisselem.
Den 17. november 1844 stod ”Pigen” Johanne fadder ved en drengs dåb i Sct. Hans Kirke.

Et søskendefænomen
I 1845 er Johanne væk igen. Til gengæld er en anden søster flyttet ind med sine to små uægte børn. Denne søster, Mariane Jensdatter er i 45 32 år. Hun har to piger: Madssine og Mette Marie på fem og et år. Søstrene tager altså hjem og føder – selv om der efterhånden må være temmelig trangt. Faderen Jens Christensen er nu indsidder og husets fæstemål er overgået til en yngre daglejerfamilie. I alt boede der 10 mennesker i huset i 1845.

Barnet
Martha Marie blev plejebarn i Mygdal sogn. Der er hun registreret i folketællingen 1840 og igen i 1845.
Det er et fattigt område Martha boede i. Plejefaren var 51 år og daglejer, plejemoderen var 53 år i 1840. De havde tre hjemmeboende børn på 9, 12 og 18 år og lille Martha Marie Pedersdatter på fire år ”Deres Pleiebarn”. (Ft. Mygdahl 1840)
Fem år efter er plejemoderen blevet enke og inderste, der levede af håndarbejde. Og muligvis også af at have plejebørn. Udover Martha Marie på ni år havde hun endnu et plejebarn fra Sct. Hans sogn, nemlig Christen Jensen på tre år. Denne dreng var tre år tidligere blevet født i Aastrup Bomhus af indsidder Else Cathrine Larsdatter. (Kirkebog 1841)
Plejemoren, Ane Christensdatter, er muligvisi i familie med Martha Marie. I hverttilfælde kommer hun fra Raabjerg sogn ligesom Johannes forældre, og hun har samme efternavn som Johannes far. (Ft. Myghahl 1845)

 Til top

S6 Kirsten Marie Larsdatter
 - mor til barn, der døde inden dåb. Født  12. sept. 1839 i Bagterp

”Faderen er Enkemand Jens Jensen og Moderen ugifte Kirsten Marie Larsdatter, begge af Bagterp” står der i Kirkebogen.

Kirsten blev gravid på Aastrup hovedgård. Hun rejser fra Sejlstrup sogn og til Aastrup hovedgård den 1. november 1838. Hun opgav da at være 28 år. (Afgangsliste Sejlstrup kirkebog) Hun fødte i Bagterp. Hun var da 30 år.

Moderens baggrund
Uendelig mange deler navn med hende. Har fundet en, der matcher med alderen i Dansk Demografisk Database. Født 1808.-09 i Flade sogn. Gift og bosat i Hørmested 1845. Også en født i Brovst 1810. Bliver umuligt at få verificeret. Må altså udelade kendskab til hendes baggrund

I 1834 var en Kirsten Marie Larsdatter tjenestepige på Aastrup hovedgaard: nr. 29. 26 år. ugift. Tjenestepige.

Har fundet en faderskabsresolution på Landsarkivet i Viborg, som muligvis er til et tidligere barn af denne Kirsten Marie Larsdatter. Den er fra 1836. (B 27 A 283: Fortegnelse over alimentationsbidrag 1864-66 og alimentationsresolutioner 1829-1840).
Barnefaderen er her tjenestekarl Michel Nielsen af Vesterdammen i Vrejlev og hun er af Hundelev. Barnet hjedder Kirstine Marie Michelsdatter. Og han skal betale 5 Rbd.
I 1837 den 24. dec. blev resolutionen forkyndt for barnefaderen og hans husbonde, Bertel Larsen i Bagterp, og i 38 1. nov. Udbetaler Bertel Larsen 2 Rbd. Og 3S Sølv til Barnemoderen.
De må altså begge bo i nærheden.

Vi kan imidlertid ikke med sikkerhed vide, om det er den samme Kirsten Marie.
 

 Til top

S7 Kirsten Sørensdatter
 
Mor til
Ane Kirstine Jensdatter. Født den 15. januar 1837 og død den 1. februar samme år.
Dødfødt drengebarn den 30. december 1840 og begravet ti dage efter. – ikke registreret under fødte, men under begravede. Se hoersag.

Den udlagte barnefader er Marius Jens Jacobsen. (s. 167, tror der står Manden Jens Jacobsen. Han er ikke død i Sct. Hans))Der var kun en Jens Jakobsen i omegnen, nemlig en gift vognmand inde fra Hjørring, 36 år gammel (Ft34).
Da Kirsten blev gravid og da hun fødte boede hun i Gjurup, inderste hos Anders Christensen.

Faderen til det døde barn var gift mand Christen Hansen fra Serritslev, som hun delte seng med.
Blev gravid og fødte som inderste hos Anders Christensen.
Kirsten var 39 og 42 år gammel da hun fødte de to uægte børn.

Moderens baggrund
Kirsten er født cirka 1798- Sct. Hans kirkebog er lige omkring det år næste totalt ulæselig. Hun er datter af husmand Søren Steen af Gjurup og dennes kone Kirstine Sørensdatter. Hendes søster er Johanne Kirstine Sørensdatter, født 1806 og Anders Christensens kone. (Forældre til S15 og S41) Søsteren og Anders Christensen blev gift i 1823 og Johanne og Kirstens far, Søren Steen var en af forloverne. I 1826 bar Kirsten et af deres mange børn ved dåben. Da var hun ”Pigen Kirsten Sørensdatter fra Giurup”

Enkekone
Kirsten var enkekone, da hun fødte Ane Kirstine. Hun blev gift den 17. oktober 1828 i Hjørring med Jens Nielsen Flade.
Med ham fik hun to børn. Det ældste Niels Christian Jensen er sandsynligvis et uægte barn, eller også har hun været højgravid ved vielsen. Han er født i 1828.
Det andet barn, Jensine Jensen er født i 1831. Samme år, den 10. april døde Jens Nielsen Flade.
Han var indsidder på husmandsstedet Lille Lundgård og 35 år gammel. Desværre står der ikke hvad han døde af.

Kirsten flytter derpå ind hos søsteren og Anders Christensen i Gjurup med sine to børn.
Hun ”nyder almisse til Børnene”. Hun er 36, enke, inderste og daglejer i følge folketællingen 1834.
I 1836 bliver hun gravid, og Ane Kirstine fødtes i 1837. Men hun levede ikke længe.

I 1840 folketællingen bliver huset de bor i, kaldt for et fattighus. Anders Christensen kaldes fattiglem. Han og Johanne har 5 hjemmeboende børn. Kirsten betegnes også fattiglem. Hendes børn er blevet 11 og 8 år gamle.

En Hoersag
I marts 1840 blev Kirsten anmeldt til amtmanden for hor. Det er sognepræsten i Sct. Hans, pastor Kabel, der anmelder hende:
”Kammerherrer Amtmand Graah!
Enkekone Kirstine Sørensdatter Steen af Gjurup, St. Hans Sogn, Almisselem holde en givt Mand Christen Hansen af Serritslev Sogn i Huus og Seng hos sig og har selv tilstaaet at være frugtsommelig med hannem.
Dette forargelige fordærvelige og straffelige Liv tilmeldes hermed ærbødigst for Deres Højvelbaarenhed for at udbede Amtets højgunstige Foranstaltning til at ..... og forhindre dette syndige ..v.t i sine Følger fordærvelige for Communen.
Hjørring 27. Marts 1840
Kabel” 1)

Amtmanden udfærdigede derefter en resolution, hvorefter de to pålægges straks og senest efter 14 dage at fjerne sig fra hverandre og han fuldstændig at forlade sognet, hvis ikke vil de blive tiltalt og straffet. Den 21 december samme år blev denne resolution forkyndt for Kirsten – Christen Hansen var ikke hjemme, men hun lovede at fortælle ham om indholdet. Det var to fra sognerådet, der forkyndte resolutionen for hende.

En forsvunden graviditet.
Da præsten gik i aktion i marts 1840 tilstod Kirsten at være frugtsommelig. Da hun får forkyndt resolutionen var hun højgravid, og fødte kort efter et dødfødt barn.
Hvad der derefter skete med Kirsten vides ikke. Hun er ikke i sognet i 1845 folketællingen og hun er ikke registreret død i kirkebogen.
Ej heller er hverken hun eller Christen Hansen i Serritslev.
Datteren figurerer som plejebarn i sognet i folketællingen 1845. Hvis det er hende. Navn og alder stemmer: Nr. 489 Jensine Jensdatter, 14, ugift, H.i.s. Pleiebarn for betaling. Hos Jens Jensen 42, h.i.S. huusmand, lever af sin Jordlod. Høngaardene - et Hus, og hans kone Karen Jensdatter på 73 fra Vrensted Sogn.

Et eller andet skete i begyndelsen af 1840’erne. Kirsten forsvinder. Hendes mor dør som almisselem, enke efter Søren Steen og 68 år gammel i 1842, (Sct. Hans kirkebog, døde kvindkøn)
og Kirstens yngste barn sættes i pleje på fattigvæsenets regning.

1) H.A. hoersag B1- 568, 1840 –b –5 –8, LAN.

 Til top

S8 Kirstine Pedersdatter
 - Peder Jensen født 29. august 1835 i Gjurup
 - og muligvis to mere født i henholdsvis 1844 og 1847.

Den udlagte barnefader til Peder er tjenestekarl Jens Mortensen af Vellingshøj.
Det fremgår ikke, hvor Kirstine blev gravid, men hun fødte i Gjurup. Hendes alder ved fødslen er ikke kendt.

Moderens baggrund
Kirstine kan være det barn, der den 19.maj 1809 blev døbt i ? – op til 1814 er Hjørring, St. Olai og St. Hans slået sammen i een kirkebog. Kan ikke læses, hvor hun blev døbt. Moderen hedder Karen Pedersdatter og barnefader Ole ???- Meget svært at læse. Har ikke kunnet få det bekræftet digitalt.
Det kan også være den Kirstine Pedersdatter, der blev født i St. Olai, som hus-mandsdatter af Peder Sørensen. Hun blev født den 20.februar 1817.
Er det hende, var hun kun 18 år, da hun fødte i Gjurup.
Denne Olai Kirstine føder også i 1844 og i 1847 uægte børn, og bor i 1845 hos sin mor på Schisbyhede og arbejder med skrædder og håndgerning. Havde Peder væ-ret der, var det helt sikkert hende. Men det er han ikke, og han er heller ikke død i hverken Olai eller St. Hans efter 1840.
Der er med andre ord stor usikkerhed ved identifikationen af Kirstine Pedersdat-ter. Hun kan være kommet fra et sogn længere væk, og har taget Peder med sig, eventuelt anbragt ham i en plejefamilie i hendes hjemkommune.. Det kan også være ovennævnte Olai Kirstine, der har fået Peder anbragt i en anden plejefamilie, og derpå været tjenestepige, indtil hun i 1844 føder et barn igen. Men denne gang beholder hun det og slår sig ned som skrædder hjemme hos moderen.

Barnet
Peder blev ”opfostringsbarn” i Sankt Hans Sogn. Vi finder ham i folketællingen fra 1840. Han er da fem år og bor hos et midaldrende ægtepar i Krustrup. Det er kun i dette år, at folketælleren har anvendt ordet opfostringsbarn, det mest anvend-te er plejebarn. I denne folketælling ser det ud som om der skelnes mellem de to: Et opfostringsbarn er et barn man modtager penge for at have. Et plejebarn er et familieanbragt barn.
Peder bor alene med ægteparret, og i folketællingen 1845 er han der ikke mere, det er til gengæld en 13 årig pige.
Har søgt Peder digitalt på 1845 folketællingen, men uden resultat. Ligeledes hans mor. Er for mange muligheder også hvis hun sættes i aldersklassen 30’erne.
Peder blev ikke konfirmeret i St Hans eller Olai. Eller Hjørring. Er heller ikke re-gistreret blandt de døde.
 

 Til top

S9 Margrethe Thomasdatter
 - mor til Thomas Christian Pedersen, født i Gjurup den 12.april 1836

Den udlagte barnefader var Peder Christen Jensen, tjenestekarl i Vrejlev sogn.

Margrethe var sandsynligvis tjenestepige hos Anders Mørk i Gjurup, da hun blev gravid. Det er ganske givet her hun fødte barnet. Anders Mørk står fadder ved dåben og præsten skriver, at hun var ”tjenende i Gjurup”. Hun var da 36 år gammel.

Moderens baggrund
Margrethe kommer fra Jerslev sogn, født 26. december 1799. Hun er datter af boelsmand Thomas Andersen Møller og Maren Pedersdatter i Klæstrup.

Faderskabssag
Margrethe lagde i 1838 faderskabssag an mod den udlagte barnefader, og herredsfogeden i Vennebjerg Herred, Koefoed, var i den anledning ude at tale med Peder Christian Jensen. Han vedgik sig faderskabet til Margrethe Thomasdatters ”Slegfredbarn”, men han ville også meddele amtmanden ”at hans Formueomstændigheder ere meget Ringe, saa at han i det høyeste kan taale at udrede 4 Rbd Sølv Aarlig.
Fra Pastor Kabel, Sankt Hans kirke, er der vedlagt en fødselsattest, hvorpå pastoren har skrevet: ”Moderen tjener og er til Hjælp for Barnet trængende, hvilket hermed bevidnes.”

Efter Fødslen
Pastor Kabels kommentar er skrevet januar 1838. Der var Margrethe altså i tjeneste igen. Vi finder hende i folketællingen i Gjurup 1840.
Hun er husholderske hos enkemanden Anders Christensen (i andre folketællinger hedder han Anders Mørk.) Han var i 1834 gift med Johanne Marie Nielsdatter, som nogle år efter døde, og det er nærliggende at antage, at Margrethe blev ansat til at erstatte husmoderen. I folketællingen 1834 havde ægteparret ingen tjenestepige men fire små børn. I folketællingen 1840 er Andreas Mørk blevet enkemand. Han havde da tre halvstore børn boende hjemme, en tjenestekarl og Margrethe som husholderske, er selv 46 år og gårdmand. Aftægtsboligen bebos af en ældre kone, dennes 36 årige datter og 2 uægte børnebørn.
Margrethes barn er der ikke. Ej heller fem år efter. Da bor Andreas Mørk der med den yngste søn, Margrethe er stadigvæk ugift husholderske på gården, hvor der også er en tjenestekarl. Ingen i aftægtsboligen.

Barnet
I januar måned 1838 opsøger Margrethe præsten, der skal bevidne, at hun har brug for faderskabspengene til barnets forsørgelse. Husbond har altså ikke villet have hendes barn boende.

Thomas kom i pleje hos mormoderen og morbroderen i Jerslev. Der er han i 1840 ifølge Jerslev folketælling. Det er et boelsted, og der bor mormoderen, Maren Pedersdatter, 72 år og enke. ”Boelsmands Kone, lever af sin Jordlod.” Hos hende bor sønnen Peder Thomsen på 32, som tjener hende. Han har kone og to børn. Og endelig Thomas Christian Pedersen, 4 år og ”Husmoders Datters Barn, pleies i Huset”:
Thomas blev konfirmeret i Sct. Hans kirke. ”Søn af Margrethe Thomasens og udlagt Barnefader Peder Christian Jensen” den 7. april 1850. Enten er han kommet hjem til sin mor at bo, eller også er han blevet fæstet til et sted i Sct. Hans sogn.

 Til top

S10 Marianne Larsdatter
 - mor til Ole Christian Jensen, født den 23. juli 1838 i Bagterp

Den udlagte barnefader var ungkarl Jens Christian Olesen, tjenende i Rakkeby.

Det fremgår ikke, hvor Mariane blev gravid. Kan ikke spores ved nabosognenes af – og tilgangsliste. Hun fødte hjemme i Bagterp. Faderen og søsteren stod faddere. Mariane var da 29 år gammel.

Moderens baggrund.
Mariane er født i Dronninglund sogn. Hun var datter af indsidder Lars Pedersen og Hustru Johanne Pedersdatter. Det fremgår af Dronninglund kirkebog, at hun blev døbt den 15. dec. 1809. På et tidspunkt flyttede familien til Bagterp. Mariane blev konfirmeret i Sct. Hans kirke i 1823. Hun var da hjemmeboende. Faderen kaldtes da husmand.
I Sct. Hans folketælling 1834 kaldes faderen Lars Pedersen Sundby. Han var 66 år og husmand og tømmermand. Konen var ligeledes 66 år. Hos sig i huset havde de to fattiglemmer. En 70-årig mand og en 16-årig dreng ”Ophold af Fattigvæsenet”.
Mariane selv var i 1834 tjenestepige i Hjørring, nemlig hos en købmand i Algade 6. Der var seks tjenestefolk, seks børn, købmanden og fruen. 1)

Efter fødslen
Mariane blev i barndomshjemmet sammen med sønnen. Der finder vi hende i folketællingen 1840. Moderen er død og Mariane bor sammen med faderen, der er 72 år og husmand. Og søsteren Gjertrud på 33 år, som er gift, men ikke samboende med manden. Han var, da de blev gift i 1837 tjenende på Aastrup og blot 21 år gammel. Hun har en treårig søn hos sig. Mariane er 32, ugift og har den toårige Ole hos sig. De to søstre betegnes begge datter og indsidder.
I 1840 var Marianne to gange fadder ved barnedåb i Sct. Hans kirke.

Ægteskab
Mariane blev gift med en anden end den udlagte barnefader, nemlig med den tre år yngre Thomas Christian Olesen, muligvis en bror til den udlagte barnefader. Det skete i følge kirkebogen den 1. juni 1841. Thomas betegnes i kirkebogen ”tjenende i Bagterp”.
De slog sig ned i et hus på Bagterp Hede og fik den 29. oktober 1842 et barn sammen. Søsteren Gjertrud og faderen Lars Sundby stod faddere. Sidstnævnte betegnes ved denne lejlighed ”fattiglem” i kirkebogen. Samme år var Lars Sundby kommet på listen over ordinære almisselemmer i sognet. 2)
I folketællingen 1845 finder man Mariane og hele familien i et hus på Bagterp Hede. Thomas er fra Rakkeby og daglejer. Hos dem bor Ole Christian Jensen, der betegnes ”hendes uægte Barn”. Lillesøsteren Johanne Marie på tre år betegnes ”deres ægte Barn”. Hos sig har de også et ”Pleiebarn for Betaling”, nemlig den 1 årige Karen Marie Pedersdatter.

I forlketællingen 1850 fremgår det, at familien stadigvæk bor på Bagterp hede.
Thomas Chr. Olesen var da 39 år, husmand og daglejer. Mariane Larsdatter var 42 år. Ole Chr. Jensen var 12 år og storebror til Johanne Marie Thomasdatter på 8 år og en lille udøbt dreng. Ud for alle tre børn står der ”deres Børn”.
Hvad børnene står som i folketællingen fortæller muligvis mere om folketælleren end om stedfaderen.

Barnet
Ole Christian vokser de første år af sit liv op hjemme hos moderen og bedsteforældrene. Da moderen gifter sig, flytter Ole med, men får i folketællingen ikke status af ægtebarn. Det gør han imidlertid i folketællingen 1850.

1) Hjørring Ft. 1834. nr. 33.
2) Fattigprotokol 1842-1864, Udgifter 1842, s. 24. VhA
 

 Til top

S11 Mariane Pedersdatter
 - mor til Mette Kirstine Nielsdatter født 10. marts 1837

Den udlagte barnefader var Morten Hesselbergs søn Niels Christensen af Lille Lundgaard.

Da Mariane blev gravid var hun tjenestepige i Sct. Hans. Hun fødte som indsidder i Bagterp. Hun var da 25 år.

Moderens baggrund
Mariane er født i Lønstrup den 6. juni 1812. Forældrene var gårdmand Peder Christensen og Hustru Mette Kirstine Svendsdatter. Mariane kom ud at tjene efter konfirmationen som 15 årig. Hun har været tjenestepige i Lyngby, på Sejlstrup og på Aastrup , i Bagterp og i Hjørring inden hun i 1837 føder Mette Kirstine.(Hjørrings amtsarkiver, hoersager, 1845 b-5-5)
,
Efter fødslen
Da Mariane fødte var hun indsidder i Bagterp, men vi ved ikke hos hvem. Og året efter fra 1. november 1838 og et år frem var hun tjenestepige hos Jens Andersen i Bagterp. Han giver hende de varmeste anbefalinger i skudsmålsbogen. Hun var også i kirke. Pastor Kabel erindrer således, at Mariane var ”Gjæst ved Herrens Bord i afvigte Maj Maaned”. Om hun har haft Mette Kirstine med i tjenesten vides ikke, men det var i hvert fald mens hun var her, at hun anlagde faderskabssag mod Niels Christian Hesselberg.
Den 3. november 1839 kommer hun til Rakkeby. Hun er da 27 år. (Tilgangsliste Rakkeby kirkebog)

Faderskabssag
Den 5. april 1839 indkaldte herredsfogeden Sparck(?) Niels Christian Hesselberg af Løgumkloster og Mariane Pedersdatter af Bagterp til møde for en politiret på Hjørring Rådhus. Men forgæves. Tjenestekarlen var indlagt på amtets sygehus i Hjørring ”og hvad bemeldte Mariane betræffer da behagede hun ikke at give Møde i Retten”.
Herredsfogeden begav sig selv til sygehuset og fik der en erklæring fra Niels Hesselberg på, at han vedgik sig faderskabet og at han tidligere har tilbudt Mariane 4 rbd. årligt til opfostringhjælp til barnet”, hvilket var alt hvad han evnede at udrede; men hermed ville hun ikke være tilfreds.” (Hjørring Amts arkiver Alimentationssag 1839-b-6-15)
Amtmanden skal derfor beslutte beløbets størrelse, men det bliver svært at inddrive pengene, idet han efter sygehusopholdet forsvinder ud af amtet. Det lykkes imidlertid at spore ham til det 3. jydske Infanteri Regiment, men der nægter man at have indrulleret en person med det navn. Først i oktober 1839 finder man ud af, at vedkommende er den samme som Niels Christian Mortensen, musketerer af Regiment 8 og man lover fremover at tilbageholde opfostringsbidraget af Niels’ løn.

I øvrigt er Niels 1840 tilbage hos forældrene i Bagterp. I denne folketælling står han også under navnet Niels Christian Mortensen. Faderen var husmand og slagter. I huset bor også 3 inderste og en af disses uægte barn.

Mariane og barn i Rakkeby
Marianes næste fæste er fra nov. 1839 til 1. nov. 1841. Det var hos en gammel gårdmand og dennes kone i Rakkeby. Foruden Mariane er den en ung tjenestekarl, og ifølge folketællingen 1840 bor Marianes datter Mette Kirstine der også. Hun var da tre år: ”Tjenestepigens Barn, der af hende forsørges.”

Gift og skilt
Den 16. november 1841 blev Mariane gift med husfæster Christen Pedersen Munck i Harritslev sogn, men allerede om sommeren 1844 blev hun separeret fra ham.
Dette blev redegjort for i den retssag Mariane var igennem i 1845, ligesom referaterne fra skudsmålsbogen er herfra. ( Hjørrings amtarkiver, hoersager, 1845 b – 5- 5.)
Under retssagen fortæller Mariane hvorfor hun blev separeret fra Christen Munck: ” Grunden til at hun flyttede fra hendes Mand første Gang var, at han var ond baade mod hende og hendes Barn som hun har faaet udenfor Ægteskab, og som han ikke er Fader til, thi han slog og mishandlede dem begge paa det skammeligste. Iøvrigt havde hun intet at inddrage”

En Horsag
Pastor Selikov havde registreret at Mariane var kommet til Lønstrup den 23. september 1844. ”Hun medfører et skolepligtigt Pigebarn”.
Det var også præsten i Rubjerg, pastor Selikov der anmeldte Mariane for hor og han registrerer at hun flytter igen: ”Hun og Barnet have i Vinter havt Ophold hos Peder Kaiholm i Lønstrup. Hendes sædelige Forhold under dette Ophold tjener ingen Anbefaling. Rubjerg den 25. April 1845. Pastor Selikov”. Peder Kaiholm var Marianes far, der boede på aftægt hos en skrædderfamilie.
I juli måned blev Mariane anklaget for hor, forhørt og stillet for en extraret på Hjørring Rådhus fordi hun, mens hun opholdt sig hos faderen i Lønstrup, delte seng med en skræddersvend ved navn Svendsen. I følge anklageren ligeså ” aabenlyst som om hun havde været ægteviet til ham”. - Både Mariane og skræddersvenden benægter, at de har haft samleje og at grunden til at de delte seng udelukkende skyldtes mangel på sengelejlighed.
Det ender med, at Mariane idømmes 2 gange 4 dage på vand og brød og betaling af sagførersalær. ”Skjøndt der nu ikke mod hendes Benægtelse er fremkommen beviis for det factum, der egentlig udgjør Hoerforbrydelsen, hvilket heller ikke i slige Sager kan ventes, maa det dog antages som afgjort, at Hoer har fundet Sted, thi det maa fornuftigvis ….., at Kjønsdriften under et Forhold som det, der her er oplyst, maa gjøre sig gjældende”, som dommeren udtrykker det. Mariane appellerer imidlertid, og sagen tages op på landstinget i Viborg i august måned, med det resultat at Mariane slipper for vand og brød straffen på grund af det manglende bevis . . Det viser sig, at Mariane og skrædder Svendsen ikke var alene i rummet. Marianes bror, der var fisker, og dennes kone og barn boede i den samme stue. Det er deres vidnesudsagn, der frifinder Mariane, idet de i retten forklarer, at ”de aldrig have mærket, at Tiltalte og Svendsen havde legemlig Omgang med Hinanden”.

Tiden derefter
Det fremgår endvidere af retssagen, at Mariane i april måned 1845 vendte tilbage til Christen Munck, da han havde tilgivet hende og gerne ville beholde hende som kone. ”Men efter 14 Dages Forløb har Tiltalte atter , paa Grund af Uenighed med Manden, foranlediget ved hendes Samqvem med Skræddersvenden, forladt ham og har taget Ophold i Nærheden af Hjørring.”
Op til retssagen havde man problemer med at finde Mariane og overbringe hende den lovpligtige indkaldelse. Det skyldes at hun ikke boede et fast sted:
”Da dette Sidste blev tilført, mødte under samme Tiltalte som paa given Anledning erklærede at hun vel for det meste logerer hos Svend Vægters Enke heri Byen om Natten, medens hun om Dagen gaaer paa Arbejde i Nærheden af Byen, men at hun dog ikke egentlig har fast Ophold enten der eller andetsteds efterdi hun ofte tager Natteleie hvor det kan træffe sig”. -

Konklusioner
Man begynder at kunne danne sig et billede af Mariane:
Hun anlægger alimentationssag mod Mette Kirstines far.
Hun appellerer dommen fra Hjørring Rådhus.
Hun bliver separeret fordi manden slår både hende og barnet.
Hun vender tilbage til ham for straks at forlade ham igen på grund af uenighed.
Hun arbejder og bor, hvor hun kan.
Men først og fremmest: Hun har barnet med sig.
Hun havde barnet med i tjenestepigeplads, hun har barnet med i ægteskab, som hun forlader igen fordi det går ud over barnet ..og hende selv.
Barnet har altså betydet meget for Marianes handlinger, hvilket overhovedet ikke berøres i retssagen. I det hele taget er der meget tavst omkring barnet. Hvor var det henne mens hun delte seng med skrædderen. Var der en seng til barnet? Hvor er det henne mens hun arbejder? Hos Svend Vægters enke? Det er som om barnet ikke eksisterer, kun tilfældige kommentarer bevidner dets eksistens. Siger sikkert mere om tidens opfattelse af børn i det hele taget, end om uægte børn. Barnets tarv findes ikke.
.
Rakkeby folketælling 1840, s. 99:
Christen Nielsen, 80, gift, Gaardmand
Kirsten Pedersdatter, 8+, hans Kone
Anders Christen Pedersen, 18, ugift, Tjenestefolk
Mariane Pedersdatter 27, ugift Tjenestefolk
Mette Kirstine Nielsdatter, 3, Tjenestepigens Barn, der af hende forsørges.

Maarup folketælling. 1845:
Peder Christensen Kaiholm, 69 enkemand, aftægtsmand, Lyngby sogn
Mariane Pedersdatter, 36, gift, daglejerske, inderste her i sognet (Maarup)
Mette Kirstine Nielsdatter, 9, hendes datter, Skt. Hans
Erik Torjesen, 48, gift, skræder, Arendahl
Maren Johanne Jensdatter, 40 gift, hans kone, Maarup
Søren Pedersen Kaiholm, 28, gift fisker, do
Else Madsdatter, 34, gift, hans kone, Venneberg
Maren Kirstine Sørensen,3, deres datter, her i sognet(Maarup)
Niels Christian Svendsen, 23, ugift, Inderste, Skræder, Hjørring.
Tegner sig et billede af, at den gamle Peder Kaiholm bor til aftægt hos en skrædder. Og hos ham bor hans søn og sviger datter og et lille barn. Til dem er Mariane kommet, da hun flygtede fra Christen Munck. Og hun deler seng med skrædersvenden. – måske var han i den først?

 Til top

S12 Mette Marie Hansdatter
 - mor til Ane Kirstine Frederiksdatter, født 16. marts 1838

Den udlagte barnefader er ungkarl Frederik Michelsen fra Hjørring. I FT 45 var han daglejer og indsidder hos Morten Sørensen Hesselberg på lille Lundgaard. Frederik er da 30 år og gift med 22 årige Kirstine Marie Jensdatter. De har en to-årig datter, også en Ane Kirstine Frederiksdatter.

Fremgår ikke, hvor Mette Marie blev gravid, men hun har givetvis født hjemme hos forældrene i Bagterp. Hun var da 21 år.

Moderens baggrund
Mette Marie er født og opvokset i Bagterp. Hun blev født den 2. januar 1817 og forældrene var husmand Hans Steffensen og Inger Hansdatter. Anne Kirstine Steffensdatter bar hende og Mariane Pedersdatter stod hos. De var begge fra Hæstrup. Mette Marie blev konfirmeret i Sct. Hans kirke 1829. Da betegnes faderen stadig husmand.

Efter fødslen.
I folketællingen 1840, finder vi Ane Kirstine Frederiksdatter hjemme hos bedsteforældrene i Bagterp. Mette Marie er der ikke. Hun er givetvis ude at tjene igen. Bedste forældrene er da 66 og 63 år gamle. Ane Kirstine er 2 år.

Bryllup kort før nedkomst
Mette Marie blev 22. marts 1842 gift med en anden mand end den udlagte barnefader. Nemlig med Peder Jensen, der var 4 år ældre, og også fra Sct Hans. De fik et barn, Hansine Pedersdatter den 6. august 1842. Han var da tjenesttyende.De slog sig ned i et hus i Ulvegravene, hvor han arbejdede som husmand og daglejer og Mette var væverske.
I folketællingen 1845 bor de der med Ane Kirstine, som nu er 7 år, og betegnes ”hendes uægte Barn” og to små søskende på 3 og 1 år. Mette Marie har været gravid, da hun blev gift med Peder. Hos dem bor også Mette Maries mor som aftægtskone og en 18 årig tjenestepige.

Barnet
Ane Kirstine bor de første fire år af sit liv hjemme hos morforældrene. Da moderen bliver gift flytter ind hos dem, men bliver ikke i folketællingen anerkendt som søskende på lige fod med de mindre søskende. (Kan være stedfarens angivelse, eller det kan være folketællerens egen formulering. 1845 tælleren er konsekvent med at skelne mellem ægte og uægte børn.)
Ane Kirstine er ikke i Sct. Hans i 1850 tællingen.
I 1865, fra marts til september, blev Ane Kirstine indlagt på Hjørring Sygehus, 26 år gammel. ”Blind paa højre Øje fra Barndommen”. Og nu var der sket noget med venstre. Udflod fra begge øjne, som hun blev penslet mod. Hun kunne se lidt med det venstre, da hun blev udskrevet, men det blinde var meget dårligt. 1)

1) Hans J. Møller Hjørring Amts Sygehus 1822-1891. Journaler for ikke-veneriske patienter. Steno Museet i Århus.

 Til top