Uægte
børn
og
ugifte mødre
Foredrag
Alle emner er baseret på
forskningsprojekter, heraf
de fleste i samarbejde med
Kvindemuseet i Danmark.
|

Foredrag på herregården Odden, marts 2007 |
..et meget ilde berygtet
Fruentimmer
Dette foredrag
handler om min tiptiptipoldemor,
Kirsten Andersdatter Kudsk og hendes
livslange forhold til tøndetærsker
og daglejer Thomas Madsen. Det var
et ulovligt forhold, da ingen af dem
var blevet lovformeligt skilt fra
deres tidligere ægtefælle, og
præsten anmelder dem derfor flere
gange for hor og de bliver afhørt af
herresfogeden og idømt
fængselsstraf. Kirsten befandt sig
på bunden af samfundspyramiden, men
hun var ikke alene. I foredraget
fortæller jeg om hendes liv sammen
med løsgængere, tyveknægte, rakkere,
drukkenbolte, prostituerede og andet
godtfolk på landet i første halvdel
af 1800-tallet. Foredraget kan ses
som en videreførsel af foredraget om
kvindfolk og fattigfolk på landet,
og bygger på nye kildefund
|
 |
Engeline,
Johanne, Agnes, Jensine og en masse
andre blev som ugifte gravide, og i
al hemmelighed fødte og dræbte de
barnet umiddelbart efter. Ikke fordi
de var lystmordere, men fordi de
ikke kunne se andre muligheder.
Det lyder
fuldstændig vanvittigt i vore ører.
Men i
perioden 1900-1950 blev i DK 614
kvinder dømt for at have forårsaget
deres nyfødte barns død...og så var
der jo alle dem, der ikke blev
opdaget.
I foredraget
vil jeg fortælle om nogle af disse
kvinders historier og ad den vej
prøve at forklare, hvordan det kunne
gå så galt. Det er meget forskellige
historier, og de spænder fra den
ganske unge og naive tjenestepige
til den erfarne kokkepige, der nåede
at slå fem børn ihjel, inden hun
blev opdaget.
Jeg vil også
fortælle om, hvordan jeg har fundet
frem til dem, om kildegrundlaget og
afslutningsvis lidt om udviklingen i
løbet af de 50 år - fra barnemord
til illegal abort.
|
 |
Uægte
børn i syv slægtled
Skæbner
og livshistorier i min egen
familie. Udgangspunktet er
min far, et uægte barn, der
i 1917 blev født på
Bethesdahjemmet i Århus.
Hans mor var fiskerpige fra
Skagen, hans far en
nyudlært typograf fra
Hjørring. Sidstnævnte var
selv et uægte barn og
fiskerpigen havde en
storesøster, der slet ikke
lignede resten af
søskendeflokken…..Det
vrimler med uægte børn i
min familie, men reaktioner
og måder at takle
situationen på var
vidt forskellige alt
efter tid, miljø, tro og personlig
styrke.
|
|
Kvindfolk og fattigfolk
på landet ca. 1850
Dette
foredrag handler om to af
min formødre, Kirsten
Andersdatter og dennes
datter, Andresine. Her går
jeg mere i dybden i et
miljø, der var de forladte
koners og ugifte mødres i
fordums dage: Spinde -sy,
-vævekonerne på landet.
Det er et spændende miljø,
som historikerne ikke kender
meget til. Men Kirsten har
skrevet til Amtmanden i
flere omgange, og i disse
breve kan vi udlede en masse
om hendes og ligesindedes
levevilkår. Det sidste brev
var en bønfaldelse om at
måtte slippe for en straf
på 14 dages vand og brød:
Hun var blevet grebet i hor.
Datteren
Andresine var i en årrække
tjenestepige på de store
hovedgårde i nærheden. For
hver ny hoved gård også et
nyt barn. I alt fem uægte
børn blev det til.
De
to kvinders liv fortælles
med udgangspunkt i de
benyttede kilder:
Kirkebøger,
folketællinger,
fattigprotokoller,
faderskabssager,
politiprotokoller, breve til
Amtmanden og andre
dokumenter.
Det
handlede om overlevelse.
|

|
Kan I huske
jeres første dansesko?
På Kvindemuseet arbejder jeg
meget med unge - både de
nuværende og dem der engang
var unge.
Hvordan var det at være
teenager, dengang for 100 år
siden, da begrebet
overhovedet ikke fandtes, og
for 50 år siden da det var
helt nyt? Ungdomslivet har
op igennem 1900 tallet været
igennem en større revolution
og det vises i billeder og
gennem citater fra unge
selv."
|
 |
Karen Sophies barselsfærd
Dette foredrag tager
udgangspunkt i min ph.d.
afhandling, hvor jeg
sammenligner to sogne. Et i
Nordjylland, hvor der i
perioden 1830-1880 blev født
mange uægte børn, og et i
det sydlige Jylland i samme
tidsperiode, hvor fænomenet
uægte børn var næsten
fraværende. Hvorfor mon? I
foredraget fortæller jeg om
liv, skæbner og miljøer i de
to sogne og giver et bud på
afhandlingens centrale
forskningsspørgsmål:.
1. Hvorfor blev der
født mange uægte børn i
nogle sogne?
2. Hvordan var
graviditets og
-fødeomstændighederne for
kvinderne og opvæksten for
børnene?
3. Sker der ændringer i
løbet af perioden?- Se mere
under
forskning |
|
Slip
spøgelserne ud af
familieskabet
Fortielsen
og løgnen er det værste.
Det fortæller mange uægte
børn, der blev født i 20’erne,
30’erne - ja helt op til
70’erne. Jagten på
sandheden og dermed egen
identitet kom for mange af
disse børn til at fylde
uendelig meget i deres liv.
I forbindelse med
udstillingen “Slip
spøgelserne ud af
familieskabet”, som
inspirerer publikum til at
slippe skeletterne ud, har
jeg modtaget mange fine
beretninger bl.a. fra uægte
børn. Nogle af disse
historier er udkommet
i bogen “Ægte historiker
om uægte børn”. Foredraget tager
udgangspunkt i udstillingen
og beretningerne. |
 |
Chokoladefabrikken "Elvirasminde"
"Det var nogle værre piger,
der arbejdede på
Elvirasminde"...Sådan
fortæller Ketty, der selv var
pakkepige på fabrikken fra hun var
14 år gammel. I dette foredrag
fortæller jeg om en stor
kvindearbejdsplads i Århus fra ca.
1900 til 1950. Foredraget
illustreres med billeder og citater
fra dem, der arbejdede der. Det er
kommet i stand som følge af min
forskning i børnearbejde i
industrisamfunde |
|
Den hvide slavehandel i
Danmark
I dag hedder det trafficking.
Tidligere hed det den hvide
slavehandel. Det er et og
det samme, men med den store
forskel, at det dengang var
europæiske og herunder også
danske piger, der blev
lokkede og solgt til
bordeller i udlandet - til
New York, Buenos Aires og
Moskva. I dag er det os, der
er modtagerland for f.eks.
handlede russiske piger. Min
forskning i politisager,
generalkonsulers
indberetninger, avisartikler
m.m. har afsløret flere
tilfælde af, at danske piger
har været handlet. I
foredraget fortæller jeg
bl.a. om de danske piger,
der tog til Rusland for at
synge i sangerinderpavillioner -
m.m. i 1890'erne, og om de
myter og skrækhistorier, der
fulgte med. Hvad var sandt
og hvad var rent
underholdning, og hvad
gjorde man dengang for at
forhindre kvindehandelen.
Afslutningsvis trækker jeg
paralleller mellem
kvindehandelen dengang og
nu. Skandinaviske piger på
et bordel i New York anno
1881 og baltiske piger på et
bordel i Århus anno 2004.
Foredraget er baseret på et
forskningsprojekt fra 2007. |
|
Kvinderne i Matador
Med udgangspunkt i nogle
af Lise Nørgårds populære
skikkelser fra TV serien
Matador fortælles cirka 20
års kvindehistorie- 30'ernes
og 40'ernes. Foredraget
belyser nogle af tidens
mange dilemmaer, der
udsprang af modsætningerne
mellem de traditionelle
kvindedyder, som f. eks.
konsulinde Holm var
talskvinde for og den
begyndende frigjorthed, som
vi kan registrere i flere af
seriens øvrige kvinder.
Foredraget suppleres med
billeder fra serien og fra
tiden. . |

|
|