|
Forskning
Uægte
børn og deres mødre i
1800-tallet
I 2002 gik
jeg i gang med et forskningsprojekt om ugifte kvinder
og uægte børn på landet i
1800-tallets Danmark,
bevilget af Statens humanistiske
Forskningsråd. Projektet skulle belyse tre
overordnede
problemstillinger:
1) Hvorfor
der i nogle sogne blev født
mange flere uægte børn end
i andre sogne.
2) Hvordan
de ugifte kvinder klarede
forsørgelsen og pasningen
af barnet og hvorvidt der
var forskelle alt efter
moderens sociale herkomst.
3)
Hvorledes forholdene
ændrede sig for de ugifte
mødre og de uægte børn i
løbet af århundredet.
Ordet
uægte er den datidige
betegnelse for et
uægteskabelig født barn,
og er i undersøgelsen
udelukkende brugt i denne
betydning.
Dette
forskningsprojekt førte
til, at jeg på Aarhus
Universitet den 10. september 2004
kunne forsvare en ph.d.
afhandling med titlen:
levevilkår for ugifte
mødre og uægte børn på
landet i 1800-tallets
Danmark - belyst ud fra en
undersøgelse af uægte
børn og deres mødre i to
jyske landsogne ca.
1835-1880.
Forskningsresultaterne i
denne afhandling bygger
blandt andet på en
undersøgelse af 100 kvinder
og deres 178 uægte børn.
Alt, hvad jeg har kunnet
grave frem er samlet i
personernes
levnedsberetninger. Afhandlingen og forsvaret
blev godkendt og i den
endelige bedømmelse står
der blandt andet:
”Afhandlingen
er et resultat af en
imponerende
forskningsindsats både i
forbindelse med at opsøge
kilder, at analysere det
store materiale og at holde
sammen på de overordentlig
mange delresultater. Den har
bragt megen ny viden til
vores kundskab.”
Opponenter
var professor Ingrid
Markussen, Institut for
Kulturstudier, Universitetet
i Oslo. Lektor Marianne
Rostgaard, Institut for
Historie, Internationale
Studier og Samfundsforhold,
Aalborg Universitet og
lektor Gerda Bonderup,
Institut for Historie og Områdestudier,
Aarhus
Universitet
Tilbage til toppen
Den hvide slavehandel i
Danmark
-i slutningen af 1800-tallet
og begyndelsen af
1900-tallet
I 2007 har jeg på
Kvindemuseet gennemført et
forskningsprojekt om den
hvide slavehandel i Danmark
i årene omkring 1900-tallet.
Hvad var virkelighed, og
hvad var myte?
I dag hedder det
trafficking. Tidligere hed
det den hvide slavehandel. I
dag er det udenlandske
piger, der bliver solgt til
bordeller i Danmark, og
dengang var det danske
piger, der blev solgt til
bordeller i udlandet. Jeg
har stavet mig igennem gamle
politiafhøringer,
indberetninger fra
generalkonsuler og gamle
aviser og fundet flere
eksempler på, at danske
piger blev handlet til
utugtshuse i f. eks. New
York og Moskva. Handelen
førte til dannelsen af "Den
danske Komite til Bekæmpelse
af den hvide Slavehandel"
men også til en masse
skrækhistorier om piger, der
var sporløst forsvundne og
mystiske mænd, der luskede
rundt på jagt efter lyse,
smukke piger. Den hvide
slavehandel var i
allerhøjeste grad tilstede i
den tids medier, i aviser, i
bøger og i film - og i
rygter og vandrehistorier,
ikke mindst når husets unge
datter ymtede ønske om at
komme ud at se lidt af
verdenen. Men den var også
tilstede som en historisk
realitet, først og fremmest
i småkriminelle - og
prostitutionsmiljøer.
Forskningsresultaterne blev i 2008 udgivet i
bogen: Den hvide slavehandel i Danmark 1870
– 1925
Børnearbejde
i industrisamfundet
I
2004 gennemførte jeg et forskningsprojekt om børnearbejde
i industrisamfundet. Dette
projekt er finansieret af Kulturarvestyrelsen
og er udarbejdet i samarbejde
med Kvindemuseet i Danmark.
Her undersøger jeg børns
arbejde i industrien, eksemplificeret i børns
arbejde på tobaksfabrikken C.W. Obel i Ålborg og
chokoladefabrikken
Elvirasminde i Århus.
Endvidere undersøger jeg børns
arbejde på teglværker,
deres arbejde som
bydrenge og bypiger,
indenfor rengøring og som
barnepiger. De vigtigste
kilder er erindringer, fotos
og samtidige undersøgelser
og debat. Målet er at
belyse pigearbejdet og
drengearbejdet i det danske
industrisamfund, hvad der ændrede
sig i løbet af 1900-tallet
og hvad arbejdet betød og
betyder for børnenes
oplevelse af verden omkring
dem.
Uægte børn i et nordjysk landsogn
År
2000 gennemførte jeg et
større forskningsprojekt
for Statens Museumsnævn. Forskningsprojektet
havde titlen: Uægte børn
og deres mødre. Levevilkår
i et dansk landsogn ca.
1850-1900 og er forarbejdet
og forudsætningen for at ph.d. afhandlingen
kunne realiseres i 2004.
Mit
udgangspunkt var et landsogn
lige syd for Hjørring. Her
har jeg registreret og
beskrevet de ugifte mødre
og de børn de fødte i
perioden 1850-55 og igen
1875 - 80. I alt drejer det
sig om 131 børn og deres 71
mødre. Disse personers liv
er beskrevet ud fra
kirkebøger,
folketællinger,
fattigprotokoller,
skoleprotokoller,
faderskabssager m.m.
Resultatet
er ny historisk viden om
f.eks. udprægede
kvinde, -spinde, -væve og
-fattigmiljøer på landet,
miljøer, hvor uægte børn
mere var reglen end
undtagelsen, om plejebørns
vilkår og om eksistensen af
fødesteder på landet.
Uægte
barn år 2001
"De
omstændigheder jeg blev
født til og voksede op
under betød, at jeg ikke
måtte være til besvær.
Jeg skulle være hjælpsom
og udrette noget. Det
var prisen for at være et
uægte barn. Vær
ikke til besvær når du er
kommet til verden på den
måde du er. Det
har fulgt mig det meste af
mit liv. Det
var først, da jeg gik i
psykoterapi, det gik op for
mig, hvor meget det har
fyldt i mit liv."
Ovenstående
er hentet fra bogen “Ægte
historier om uægte børn”,
som
jeg udgav i foråret 2001.
Denne bog er resultat af et større
interviews- og erindringsindsamlingsarbejde
i forbindelse med udstillingen "Slip
spøgelserne ud af familieskabet".
I
bogen fortæller de ugifte
mødre og de uægte børn
selv.
De
fortæller om det at komme galt af sted, om at vokse op hos
mormor og morfar, om at
føle sig i vejen, når mor
blev gift, om at være
adopteret, om at vokse og på børnehjem, om løgnene
og fortielserne, om jagten
på den forsvundne far m.m.
Hvert afsnit indledes af et
historisk rids.
Spinde-kvindesiden
på landet ca. 1850
I
1999 udgav jeg “Kvindefolk
og fattigfolk i Sønder
Harritslev for ca. 150 år
siden”
Det
er historien om mine
formødre Kirsten og Andresine, og det miljø de
levede i. Kirsten var
separeret kone og har
efterladt sig en del breve
til amtmanden, hvori hun
beskriver sin situation.
Andresine er hendes datter.
Hun tjente på de
omkringliggende storgårde,
og kom fem gange hjem til
Kirsten for at føde et
uægte barn med fire
forskellige mænd.
Artiklen
er udkommet i “Vendsyssel
Nu og Da 1998-99 og kan fås
på Vendsyssel historiske
Museum (tlf. 96 24 10 50)
Slægtsforskning
Min
slægt er kendetegnet ved et
hav af uægte børn. Nogle
af disse er beskrevet i
bogen “De uægte”, der
udkom i 1998. I
virkeligheden er det et
udstillingskatalog til
udstillingen af samme navn.
Heri
beskriver jeg syv
generationers fejltrin.
Skæbnefortællinger fra
1700 tallet til 1950.
Bogen
kan fås ved henvendelse på
Kvindemuseet i Århus
(86 13
61 44) |
