forside
udstillinger
kontakt
Foredrag
 

om uægte børn, fattigfolk og kvindfolk, pakkepiger og stripperdrenge, slavehandlere og syngepiger, Kirsten og Andresine og andet godtfolk

 

Uægte børn og ugifte mødre

  Forskning

 Uægte børn og deres mødre i 1800-tallet

I 2002 gik jeg i gang med et forskningsprojekt om ugifte kvinder og uægte børn på landet i 1800-tallets Danmark, bevilget af Statens humanistiske Forskningsråd. Projektet skulle belyse tre overordnede problemstillinger:
1) Hvorfor der i nogle sogne blev født mange flere uægte børn end i andre sogne.   
2) Hvordan de ugifte kvinder klarede forsørgelsen og pasningen af barnet og hvorvidt der var forskelle alt efter moderens sociale herkomst.                                
3) Hvorledes forholdene ændrede sig for de ugifte mødre og de uægte børn i løbet af århundredet. 

Ordet uægte er den datidige betegnelse for et uægteskabelig født barn, og er i undersøgelsen udelukkende brugt i denne betydning. 
Dette forskningsprojekt førte til, at jeg på Aarhus Universitet den 10. september 2004 kunne forsvare en ph.d. afhandling med titlen: levevilkår for ugifte mødre og uægte børn på landet i 1800-tallets Danmark - belyst ud fra en undersøgelse af uægte børn og deres mødre i to jyske landsogne ca. 1835-1880. Forskningsresultaterne i denne afhandling bygger blandt andet på en undersøgelse af 100 kvinder og deres 178 uægte børn. Alt, hvad jeg har kunnet grave frem er samlet i personernes levnedsberetninger. Afhandlingen og forsvaret blev godkendt og i den endelige bedømmelse står der blandt andet: 

”Afhandlingen er et resultat af en imponerende forskningsindsats både i forbindelse med at opsøge kilder, at analysere det store materiale og at holde sammen på de overordentlig mange delresultater. Den har bragt megen ny viden til vores kundskab.” 

Opponenter var professor Ingrid Markussen, Institut for Kulturstudier, Universitetet i Oslo. Lektor Marianne Rostgaard, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet og lektor Gerda Bonderup, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet
Tilbage til toppen

Den hvide slavehandel i Danmark

-i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet

I 2007 har jeg på Kvindemuseet gennemført et forskningsprojekt om den hvide slavehandel i Danmark i årene omkring 1900-tallet. Hvad var virkelighed, og hvad var myte?                                            I dag hedder det trafficking. Tidligere hed det den hvide slavehandel. I dag er det udenlandske piger, der bliver solgt til bordeller i Danmark, og dengang var det danske piger, der blev solgt til bordeller i udlandet. Jeg har stavet mig igennem gamle politiafhøringer, indberetninger fra generalkonsuler og gamle aviser og fundet flere eksempler på, at danske piger blev handlet til utugtshuse i f. eks. New York og Moskva. Handelen førte til dannelsen af "Den danske Komite til Bekæmpelse af den hvide Slavehandel" men også til en masse skrækhistorier om piger, der var sporløst forsvundne og mystiske mænd, der luskede rundt på jagt efter lyse, smukke piger. Den hvide slavehandel var i allerhøjeste grad tilstede i den tids medier, i aviser, i bøger og i film - og i rygter og vandrehistorier, ikke mindst når husets unge datter ymtede ønske om at komme ud at se lidt af verdenen. Men den var også tilstede som en historisk realitet, først og fremmest i småkriminelle - og prostitutionsmiljøer.

Forskningsresultaterne blev i 2008 udgivet i bogen: Den hvide slavehandel i Danmark 1870 – 1925

 

 

Børnearbejde i industrisamfundet

I 2004 gennemførte jeg et forskningsprojekt om børnearbejde i industrisamfundet. Dette projekt er finansieret af Kulturarvestyrelsen og er udarbejdet i samarbejde med Kvindemuseet i Danmark. Her undersøger jeg børns arbejde i industrien, eksemplificeret i børns arbejde på tobaksfabrikken C.W. Obel i Ålborg og chokoladefabrikken Elvirasminde i Århus. Endvidere undersøger jeg børns arbejde på teglværker, deres arbejde som bydrenge og bypiger, indenfor rengøring og som barnepiger. De vigtigste kilder er erindringer, fotos og samtidige undersøgelser og debat. Målet er at belyse pigearbejdet og drengearbejdet i det danske industrisamfund, hvad der ændrede sig i løbet af 1900-tallet og hvad arbejdet betød og betyder for børnenes oplevelse af verden omkring dem.

 

Uægte børn i et nordjysk landsogn

År 2000 gennemførte jeg et større forskningsprojekt for Statens Museumsnævn. Forskningsprojektet havde titlen: Uægte børn og deres mødre. Levevilkår i et dansk landsogn ca. 1850-1900 og er forarbejdet og forudsætningen for at ph.d. afhandlingen kunne realiseres i 2004.
Mit udgangspunkt var et landsogn lige syd for Hjørring. Her har jeg registreret og beskrevet de ugifte mødre og de børn de fødte i perioden 1850-55 og igen 1875 - 80. I alt drejer det sig om 131 børn og deres 71 mødre. Disse personers liv er beskrevet ud fra kirkebøger, folketællinger, fattigprotokoller, skoleprotokoller, faderskabssager m.m.
Resultatet er ny historisk viden om  f.eks. udprægede kvinde, -spinde, -væve og -fattigmiljøer på landet, miljøer, hvor uægte børn mere var reglen end undtagelsen, om plejebørns vilkår og om eksistensen af fødesteder på landet.

Uægte barn år 2001

"De omstændigheder jeg blev født til og voksede op under betød, at jeg ikke måtte være til besvær. Jeg skulle være hjælpsom og udrette noget. Det var prisen for at være et uægte barn. Vær ikke til besvær når du er kommet til verden på den måde du er. Det har fulgt mig det meste af mit liv. Det var først, da jeg gik i psykoterapi, det gik op for mig, hvor meget det har fyldt i mit liv."
Ovenstående er hentet fra bogen “Ægte historier om uægte børn”, som jeg udgav i foråret 2001. Denne bog er resultat af et større interviews- og erindringsindsamlingsarbejde i forbindelse med udstillingen "Slip spøgelserne ud af familieskabet".
I bogen fortæller de ugifte mødre og de uægte børn selv.
De fortæller om det at komme galt af sted, om at vokse op hos mormor og morfar, om at føle sig i vejen, når mor blev gift, om at være adopteret, om at vokse og på børnehjem, om løgnene og fortielserne, om jagten på den forsvundne far m.m. Hvert afsnit indledes af et historisk rids.

 

Spinde-kvindesiden på landet ca. 1850

I 1999 udgav jeg “Kvindefolk og fattigfolk i Sønder Harritslev for ca. 150 år siden”
Det er historien om mine formødre Kirsten og Andresine, og det miljø de levede i. Kirsten var separeret kone og har efterladt sig en del breve til amtmanden, hvori hun beskriver sin situation. Andresine er hendes datter. Hun tjente på de omkringliggende storgårde, og kom fem gange hjem til Kirsten for at føde et uægte barn med fire forskellige mænd.
Artiklen er udkommet i  “Vendsyssel Nu og Da 1998-99 og kan fås på Vendsyssel historiske Museum (tlf. 96 24 10 50)

 

Slægtsforskning

Min slægt er kendetegnet ved et hav af uægte børn. Nogle af disse er beskrevet i bogen “De uægte”, der udkom i 1998. I virkeligheden er det et udstillingskatalog til udstillingen af samme navn.
Heri beskriver jeg syv generationers fejltrin. Skæbnefortællinger fra 1700 tallet til 1950.
Bogen kan fås ved henvendelse på Kvindemuseet i Århus (86 13 61 44)

 

  

 

 

 

 

 

Foredrag om "de uægte" på herregården Odden i  2007

 

 

 

                     

 

 

 

 

 

 

 

 

             

 

 

 

Søstrene på Bethesdahjemmet i begyndelsen af 1900